A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
DTU – Technical University of Denmark i Lyngby søger en erfaren Business Controller til at sikre et sundt økonomisk fundament og støtte forsknings- og udviklingsaktiviteterne.
Du arbejder tæt sammen med direktion og ledelse, deltager i udarbejdelse af budgetter og prognoser samt i udarbejdelse af årsregnskaber. Stillingen tilbyder fleksible rammer og et stærkt fagligt miljø.
Job DescriptionVil du have spændende ansvar, worklife balance og bidrage til at skabe en bedre verden? Værsgo – så er jobbet her! Ligger din faglige interesse inden for buget- og økonomistyring, og kunne du tænke dig et job, hvor din indsats gør en forskel på et lidt højere plan end normalt? Som Business Controller er du med til at støbe et sundt, økonomisk fundament for DTU’s mission. Du er direkte med til at sikre, at DTU kan levere forskning og udvikling, som er med til at løse de store udfordringer verden og kloden står over for. Det gælder ikke mindst inden for miljø, energi og bæredygtighed. Du kan samtidig se frem til at blive del af meget stærkt fagligt miljø, hvor rundsavene på albuerne er erstattet af lysten til at sparre, dele viden, hjælpe hinanden og finde løsninger sammen. Vi tror derudover på, at mennesker i balance leverer de bedste resultater, så sund worklife balance er en naturlig del af hverdagen hos os.
Budget- og økonomistyring i tæt dialog med direktion og ledelse
Din vej til succes bygger i vid udstrækning på din evne til at skabe et godt samarbejde. Vejen til succes gælder i forhold til direktion/ledelse for dine enheder, din nærmeste leder og ikke mindst dine projekt controller kollegaer. Du har og skaber det samlede overblik, og Projekt Controllerne har overblikket over de enkelte projekter. Det hele lykkes kun, hvis I arbejder sammen og giver hinanden de rigtige input og informationer.
Jobbet og digitalisering
Digitalisering er en vigtig del af den konstante udvikling som økonomiafdelingen på DTU ønsker at være en del af. Derfor er der i de business controller relaterede opgaver en række initiativer med hensyn til, hvordan AI, prompts mm. kan blive en ny naturlig del af og arbejdsmetode i en business controllers hverdag. Ambitionen er, at dette sker på en intelligent måde med henblik på at erstatte de mere rutineprægede opgaver, så du som business controller får mere tid til rådgivning, scenarieberegninger mm. overfor DTU’s enheder.
Økonomisk uddannelse på kandidatniveau eller tilsvarende erfaring
Skal du være god til controlling, skal du have en veludviklet evne til at undre dig, når der er noget, der ikke umiddelbart stemmer. Du skal kunne finde balancen i forhold til at grave efter sandheden og trække stikket i tide, så du ikke spilder din tid på detaljer, der ikke skaber reel værdi. Som rådgiver på højt niveau skal du have modet til at træffe beslutninger, og du skal kunne argumentere logisk og enkelt for dine valg, når du bliver udfordret af dine interessenter, der tæller stærke personligheder.
Din nye afdeling
Din nye arbejdsplads bliver DTU’s hovedcampus i Lyngby. Her får du ca. 20 andre kompetente Business Controllere som dine nærmeste kollegaer. Med andre ord får du muligheder for sparring og læring på et niveau, meget få danske virksomheder kan matche. Lige så vigtigt er det, at du kan glæde dig til at blive del af et kollegialt og socialt velfungerende miljø. Stor fleksibilitet er selvfølgelig også en naturlig del af hverdagen hos os, hvor man også har et personligt ansvar for at bidrage til fællesskabet.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten eller i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK/Stat). Der kan desuden forhandles tillæg i henhold til DTU's lønstruktur for AC TAP og HK Kontor: www.inside.dtu.dk/human-resources/under-ansaettelsen/loen/loenstrukturer .
Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Business Finance Manager Camilla Ryberg på tlf. 9351 1421 eller Business Finance Manager Michelle Watson på tlf. 2131 4994.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretaget open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
DTU – Til gavn for samfundet siden 1829
DTU er et af Europas førende tekniske eliteuniversiteter. Med forskning og uddannelser i international topklasse skaber vi løsninger på tidens store samfundsmæssige udfordringer og bidrager til at sikre Europas globale førerposition inden for bæredygtig teknologiudvikling. Siden H.C. Ørsted grundlagde DTU for snart 200 år siden, har vores mission været den samme: Vi udvikler og nyttiggør naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU har 13.800 studerende, 1.600 ph.d.-studerende og 6.500 ansatte. Vi arbejder i et internationalt miljø og har en inkluderende, udviklende og uformel arbejdskultur. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.