Turn this role into an interview — a resume and cover letter built around what this employer wants.
Børnehuset Søndersø i Furesø Kommune søger engagerede pædagoger til vuggestue og børnehave. Vi vil give børnene en tryg og inspirerende start på livet og lægge vægt på leg, læring og nærvær i en rummelig hverdag.
Uanset om du er nyuddannet eller erfaren, får du stor indflydelse ved at arbejde tæt sammen med kollegerne og børnene i små grupper. Vi følger en norditalienskinspireret tilgang og prioriterer faglig udvikling, fællesskab og planlagte rammer. Løn efter overenskomst.
Børnetallet i Furesø Kommune er stigende og det betyder flere små børn, der skal have en tryg og inspirerende start på livet. Derfor søger vi engagerede pædagoger til både vuggestue og børnehave.
Uanset om du er nyuddannet med masser af gåpåmod eller en erfaren pædagog, så har du her en unik mulighed for at sætte dit præg – og være med til at forme både kultur, retning og hverdag i tæt samarbejde med resten af huset.
Børnehusets profil er inspireret af den Norditalienske pædagogik, hvor vi følger børns spor. Det indebærer et anerkendende og inkluderende børnesyn, hvor der tages udgangspunkt i børnenes kompetencer, styrker og interesser. Vi er et stort børnehus, som værner om at være i det små. Vi er optaget af, hvordan indretning kan være en medspiller og vi arbejder derfor med legezoner. At skabe flere rum i rummet, giver en fornemmelsen af det nære og trygge. Det giver mulighed for fordybelse, for både børn og voksne.
Forældrecitat:
”Børnehuset Søndersø formår at skabe trygge og nærværende rammer og som tilgodeser vores børns behov for et godt børneliv”.
Vores børnehus er omkranset af sø og skov, og vi har en fantastisk legeplads med plads til leg, udfoldelse og nysgerrighed. Her kan du undre dig sammen med børnene, være på udkig på deres perspektiver og glæde dig over deres umiddelbare tilgang til livet.
Medarbejdercitat:
”Medarbejdergruppen er en god blanding af køn og alder med plads til et godt grin sammen med omsorgsfulde kollegaer”.
Vi er 41 medarbejdere som har et godt samarbejde på tværs af teams, og som er optaget af at skabe et rigt og udviklende børneliv. Vi skal ikke kunne det samme, men brænde for det, vi vil og kan.
Vi er en røgfri og sko-fri institution. Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
Ansøgninger og samtaler behandles løbende frem til 23. oktober 2026.
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Vi gør opmærksom på, at din private e-mail og/ eller telefonnummer bliver videregivet til faglig organisation i forbindelse med forhandling af løn.
Et arbejde, der betaler sig - et særligt tillæg
I Furesø Kommune er attraktiv løn, interesse for hinandens faglighed og løbende personlig og faglig udvikling en vigtig del af vores virkelighed. Engagementet i den enkelte har stor betydning for børnenes trivsel, udvikling og læring. I Furesøs mange dagtilbud er forskellighed en styrke, og medarbejderne går gerne nye veje i arbejdet med at styrke udviklingen af den pædagogiske kvalitet med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan.
Den indsats belønner vi med Furesøtillægget, der sikrer et kvalifikationstillæg på 7.000 kr. i nutidskroner årligt til alle fastansatte pædagoger.
Pædagogerne fortæller
I 4 videoer kan du blive klogere på, vi arbejder med at give Furesøs børn de bedst mulige vilkår og muligheder i livet. Se dem på furesoe.dk/blivpædagog