Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Samstyrken i Østervang i Varde søger en engageret kollega til en 37-timers stilling. Vi prioriterer relationsarbejde, faglig udvikling og livskvalitet for voksne med udviklingshandicap, og vi lægger vægt på samarbejde og videndeling på tværs af faggrupper.
Stillingen kræver evne til at arbejde i en neuropædagogisk kontekst og tilpasse indsatsen til borgernes behov samt døgnrytmeplaner. Ansøg hurtigt og bliv en del af vores fællesskab.
Har du lyst til at blive en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi gør os umage for borgerne og for hinanden?
Brænder du for relationsarbejde, faglig udvikling og for at skabe livskvalitet for voksne med udviklingshandicap? Og vil du være en del af et stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler vores viden og tager fælles ansvar?
Er du SSA, pædagog. ergoterapeut eller omsorgsmedhjælper?
På Samstyrken, afdeling Østervang i Varde, søger vi en engageret kollega til en stilling på 37 timer om ugen. Vi er åbne for dialog om stillingen, og vi ønsker, at du starter hurtigst muligt.
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor faglighed, nærvær og samarbejde går hånd i hånd.
Samstyrken, afdeling Østervang, er Varde Kommunes specialiserede botilbud for 15 voksne med varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne.
Vores vigtigste opgave er at skabe de bedste betingelser for, at den enkelte borger kan leve et meningsfuldt liv med høj livskvalitet, størst mulig selvbestemmelse og indflydelse på egen hverdag.
Vi ønsker at være en arbejdsplads, hvor vi både tager ansvar for borgernes trivsel og for hinandens arbejdsglæde. For os hænger faglighed og et godt arbejdsmiljø tæt sammen. Vi tror på, at de bedste løsninger opstår, når vi bringer vores forskellige fagligheder i spil og løfter opgaven i fællesskab.
Borgernes liv er ikke opdelt i sektorer eller fagområder. Derfor tager vi udgangspunkt i hele borgerens livssituation og har blik for sammenhængen mellem familie, arbejde, fritid, netværk, sundhed og bolig. I Samstyrken kalder vi det; helhedstænkning. Det betyder, at vi alle tager ansvar for en sammenhængende indsats, hvor borgerens behov og ønsker er i centrum.
Gennem dialog, samarbejde og koordinering deler vi viden og erfaringer, så vi bevarer den røde tråd i indsatsen. Vi samarbejder tæt med pårørende og kolleger på tværs af faggrupper og organisationen for at skabe de bedst mulige rammer for borgerens trivsel og udvikling.
I hverdagen tager vi blandt andet udgangspunkt i KRAP – Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik.
Det betyder, at vi:
Vi er desuden optagede af neuropædagogik og sanseintegration. Vi er nysgerrige på, hvordan den enkelte borgers sanser, forudsætninger og behov påvirker hverdagen, og hvordan vores tilgang kan understøtte trivsel og livskvalitet.
Vi søger en kollega der:
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen.
Arbejdstiden varierer mellem dag- og aftenvagter samt arbejde i weekender og på helligdage. Du skal forvente weekendarbejde hver tredje weekend. Vagtplanen tilrettelægges i dialog med medarbejderne.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Samstyrken har røgfri arbejdstid.
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsledere, hvis du vil høre mere om stillingen, vores faglige tilgang eller hverdagen på Østervang.
Tina Jørgensen: 20 58 70 09
Camilla Hansen: 20 54 56 37
Du kan ringe på hverdage mellem kl. 9.00 og 12.00.
Ansøgningsfrist d. 15.11.26. Ansættelsessamtalerne vil blive afholdt løbende.
Læs mere om os på www.samstyrken.dk.
Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen på Østervang!