Consigue una respuesta de este empleador
Tu currículum y tu carta de presentación, adaptados exactamente a lo que buscan contratar.
Nykredit Group søger en struktureret og ansvarsfuld specialist til at samle drift og relaterede opgaver på tværs af koncernen. Rollen fokuserer på automatisering, governance og platform administration for at sikre stabil daglig drift og videreudvikling af automatiseringsløsninger.
Du bliver en central del af Process Automation i Intelligent Automation-teamet og arbejder tæt sammen med driftsteam i Polen og tværgående afdelinger i København og Aalborg.
Er du motiveret af at skabe synlig og hurtig værdi for Nykredit-koncernens kunder og kolleger? Brænder du for procesoptimering og automatisering, og kan du omsætte komplekse udfordringer til effektive løsninger? Så har vi en spændende mulighed til dig.
Vi er et engageret og ansvarsbevidst automatiseringsteam, der arbejder for at revolutionere Nykredit-koncernens arbejdsprocesser gennem automatisering og innovation. Vores mission er at skabe mere effektive processer og styrke både kvalitet og kundeoplevelse på tværs af koncernen.
Hos os bliver du en del af et team, der har ansvaret for at drive udvikling og forvaltning af organisationens automatiseringsløsninger. Du får mulighed for at blive en del af en spændende rejse, hvor vi er med til at modne og flytte Nykredit-koncernen mod øget anvendelse af både eksisterende og nye automatiseringsteknologier.
I denne rolle får du det primære ansvar for at samle og koordinere en række drifts- og driftskonsulentrelaterede opgaver, som i dag går på tværs af flere personer. Du bliver med til at skabe tydeligt ejerskab, en mere ensartet struktur og en robust, sammenhængende håndtering af den daglige drift, som primært varetages af vores driftsteam i Polen.
Vi søger en profil med solid faglig erfaring inden for drift, forvaltning og koordinering, gerne fra et team, der har arbejdet med automatiseringsteknologier såsom UiPath eller Power Platform. Du har forståelse for governance og kan omsætte behov til klare processer, standarder og ansvarsfordelinger. Det er en fordel, hvis du har praktisk erfaring med administration af Power Platformen, herunder miljøer, adgangsstyring, kontroller og monitorering, samt kendskab til organisering og forvaltning af Citizen Development-løsninger.
Som person er du struktureret, ansvarstagende og motiveres af at skabe orden og stabilitet i den daglige drift. Du trives med at samle løse ender, etablere tydelige arbejdsgange og sikre, at opgaver bliver fulgt helt til dørs. Du kan bevare overblikket på tværs af flere interessenter og balancerer et operationelt fokus med blik for langsigtet professionalisering og løbende forbedringer.
Du er en god samarbejdspartner og kommunikator, som kan koordinere på tværs af tekniske og forretningsmæssige miljøer. Du formidler krav, rammer og ansvar klart og konstruktivt og bidrager med en løsningsorienteret tilgang, når konkrete drifts- eller forretningsbehov skal analyseres og håndteres. Samtidig motiveres du af at skabe robuste processer og fælles standarder for varetagelse af driften på platformen.
Til gengæld lover vi både udvikling og muligheder til dig, der vil og kan.
Dit arbejdssted bliver på Sundkrogsgade 25, 2150 Nordhavn. Process Automation er en del af Intelligent Automation, og sammen er vi ca. 50 medarbejdere i et tværgående team med lokationer i Aalborg, København og Polen. Vi har ansvaret for at sætte Nykredit-koncernens agenda inden for AI og automatisering. Som team motiveres vi af at skabe forandring med afsæt i automatisering og ny teknologi. Vi tilbyder en inspirerende arbejdskultur med plads til alle, hvor du får mulighed for at udvikle dig og tage øget ansvar undervejs. Faglig kvalitet, sammenhold og humor er vigtige for os og for dig.
Vi glæder os til at tage godt imod dig som vores nye kollega.
Vi ser frem til at høre fra dig og til at blive klogere på, hvordan du kan bidrage til at styrke vores automationsteam yderligere.
Nykredit-koncernener nemlig ejet af en forening af vores kunder, Forenet Kredit. Detgiver osbl.a.nsome særlige muligheder for atdele vores fremgang medvores kunder, fx gennem konkrete fordele, der gør det billigere at være kunde hos os.Det mærker man også i de lokalområder, vi er til stede i– fx når alle vores rådgiverei Nykredit og Spar Nordhvert år får et beløb til rådighed til at gøre en forskel for en lokal forening eller klub.Det kalder vi Det lokale løfte.
Som kollega mærker du også vores foreningsejerskab. Vi giverfxetmedarbejderløfte, hvor vi lover udvikling og muligheder til dig, der vil og kan.Du vilderforopleve, at din leder er ambitiøs – ikke mindst på dine vegne – og er trænet i at støtte din udvikling og guide dig videre, når du er klar til næste skridt i din karriere. Selvfølgelig i Nykredit-koncernen.
På tværs af Nykredit og Spar Nord får ducirka5.500 nye kolleger, der sammen skabervores foreningsejede arbejdsplads. Det gør vi med en kultur, der er præget af holdånd, ligeværd og handlekraft. Og med målet om atgive vores kunder markedets bedste oplevelser.
Dét er bare nogle af fordelene ved at være en del af vores foreningsejede arbejdsplads.