A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
DSV søger en Quality Assurance Manager til QHSE-teamet i Danmark. Du får en central rolle i at udvikle ledelsessystemer, sikre compliance og understøtte operationelle teams med kvalitets- og sikkerhedsforbedringer.
Du vil være synlig på lokationer som Horsens og Hedehusene, gennemføre audits og rådgive ledere i forhold til ISO-standarder og IFS Logistics. Stillingen kræver rejseaktivitet i Danmark og tæt samarbejde på tværs af organisationen.
Hvis du er en nuværende DSV medarbejder og er interesseret i en stilling i et andet land, så kontakt venligst din HR Partner for, at gennemgå processen og kravene for at ansøge.
Vær med til at udvikle ledelsessystemer, drive forbedringer og sikre compliance.
Trives du med at skabe struktur i en kompleks hverdag? Motiveres du af at forbedre processer, arbejde med kvalitetsledelse og omsætte krav til løsninger, der fungerer i praksis? Og har du lyst til at være en del af en global virksomhed i konstant udvikling?
Hos DSV søger vi en Quality Assurance Manager til vores QHSE-team. Her får du en central rolle i arbejdet med vores ledelsessystemer, audits og compliance inden for kvalitet, miljø, arbejdsmiljø, fødevaresikkerhed og sikkerhed på tværs af DSV i Danmark.
Som Quality Assurance Manager bliver du en vigtig sparringspartner for forretningen og en drivkraft i udviklingen af vores ledelsessystemer og processer. Du vil arbejde tæt sammen med operationelle teams og ledere for at sikre, at krav til kvalitet, sikkerhed og compliance omsættes til effektive og værdiskabende arbejdsprocesser.
Rollen indebærer en høj grad af kontakt med driften, og du forventes derfor at være synlig ude på vores lokationer. Du vil gennemføre audits, rådgive ledere og medarbejdere samt understøtte den fortsatte udvikling af vores kvalitets- og sikkerhedskultur.
QHSE-teamet er placeret i Horsens og Hedehusene, som vil være det primære arbejdssted, og stillingen indebærer regelmæssig rejseaktivitet til DSV-lokationer i Danmark.
"Vi arbejder tæt sammen med forretningen for at skabe løsninger, der både understøtter compliance og gør hverdagen lettere for vores kolleger. Hos os får du mulighed for at gøre en reel forskel og se resultaterne af dit arbejde," siger Mette Kelstrup Madsen, Manager QHSE Air & Sea.
Hos DSV flytter vi mere end bare varer. Vi flytter karrierer, ambitioner og muligheder.
Med tæt på 150.000 kolleger i mere end 90 lande er vi verdens førende transport- og logistikvirksomhed, og det er vores medarbejdere, der hver dag gør vores services og løsninger til virkelighed. Fra lagermedarbejdere til stabs- og forretningsfunktioner bidrager hver rolle til at holde forsyningskæder i bevægelse og samfundet kørende.
Her får du tillid til at tage ansvar, handle på dine idéer og træffe beslutninger, der skaber reel værdi. Det er et sted, hvor mennesker, karrierer og idéer hele tiden bevæger sig fremad. Vi værdsætter åbenhed i den måde, vi kommunikerer og samarbejder på, og vi skaber resultater sammen ved at støtte hinanden, udfordre hinanden og levere som ét team.
Det er vores løfte om bevægelse. Et løfte om, at dit arbejde betyder noget, dit bidrag tæller, og din karriere kan udvikle sig lige så langt, som dine ambitioner rækker.
Hvis du ønsker at gøre en forskel, udvikle din karriere og blive en del af noget større, er DSV det rette sted for dig.