Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Svendborg Kommune søger en projektleder til realisering af lavbunds- og vådområdeprojekter på Sydfyn. Du arbejder selvstændigt med dialog med lodsejere, eksterne rådgivere og myndigheder for at omsætte politiske ambitioner til konkrete resultater i kommunen.
Du bliver en del af et engageret miljø- og teknikteam og får ansvar for fremdrift, økonomi og leverancer samt vidensdeling og udvikling af projektkulturen i teamet.
Mere natur, renere vandmiljø, nye skove og stærkere sammenhæng mellem natur, landbrug og lokalsamfund sker ikke af sig selv – det kræver flid, omhu og overblik. Derfor søger vi en dygtig projektleder, der kan drive komplekse projekter fra idé til virkelighed i en af Danmarks smukkeste kommuner.
Motiveres du af at få tingene til at gå op og enderne til at mødes i tæt samarbejde med kolleger, lodsejere, landbruget og andre lokale aktører?
Sydfyn og Det Sydfynske Øhav er et unikt og smukt område, både til vands og til lands. Tilstanden i Øhavet er dog langtfra, som vi ønsker det og iltsvind er en stor og tilbagevendende udfordring. Den Grønne Trepart har sat en ny retning for anvendelsen af Danmarks arealer, og vi skal omsætte de store politiske ambitioner til konkrete projekter med synlige forandringer til gavn for havet, naturen, fødevareproduktionen, turismen og borgerne i vores kommune.
I Svendborg Kommune er vi allerede godt i gang med at skabe resultater. Vi er et team på fem kolleger, du bliver den sjette, som arbejder med etablering af lavbunds- og vådområdeprojektersamtidig med, at vi facilitatorer og muliggør samarbejder, der arbejder for at skabe mere natur og flere skove i kommunen. Vi har fokus på synergier og på at skabe løsninger, der forbedrer og udvikler både våde og tørre naturtyper.
De større projekter udfører vi i samarbejde med rådgivere. Sideløbende opbygger og udvikler vi egne kompetencer, så vi gradvist kan udføre en større del af projektarbejdet selvstændigt. Det er en spændende og udfordrende proces, og vi ser frem til, at du også bidrager med dine kompetencer og er med til at styrke denne udvikling.
Har du erfaring med vådområde-, lavbunds- og naturprojekter, eller er du en dygtig projektleder og har lyst til at være med til at sætte omlægningsindsatsen på skinner, så er dette jobbet for dig.
Du kommer til at arbejde selvstændigt og målrettet med lavbunds- og vådområdeprojekter, som skal realiseres gennem dialog med lodsejere, eksterne rådgivere og relevante myndigheder.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
Du er måske biolog, hydrolog, miljøingeniør, jordbrugsteknolog, skov- og landskabsingeniør eller har en anden relevant baggrund? Det vigtigste er, at du har de rette kompetencer og lysten til at bidrage til den grønne arealomlægning sammen med os.
Vi forestiller os, at du:
Du bliver en del af et engageret team, hvor vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem samarbejde, nysgerrighed, udvikling og fælles ansvar. Du får stor indflydelse på dine projekter, mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer og chancen for at sætte et synligt og nødvendigt aftryk på naturen og landskabet på Sydfyn.
Vi hører under direktørområdet Miljø og Teknik, og er 41 medarbejdere i afdelingen Klima, Natur og Miljø fordelt på 5 teams og med to afdelingsledere.
Svendborg Kommune udvikler sig dag for dag, vi bygger nyt, og vi byder velkommen til mange nye borgere. Miljø og Teknik har en vigtig rolle i denne udvikling. Derfor har vi kontakt med mange mennesker, både interne kolleger og de borgere, virksomheder og alle andre, som vi udvikler vores kommune til.
Opgaverne, vi løser i takt med udviklingen, er ofte nye. Vi synes, det er spændende at få lov at træde nye stier og bringe mange kompetencer i spil. Høj faglighed er derfor en vigtig del af vores DNA. Det gælder både i vores stærke fagmiljøer, og når vi samarbejder på tværs. Vi har en hverdag med udvikling, fleksibilitet og en høj grad af frihed, hvor vi selv kan præge opgaverne. God ledelse og gode kolleger skaber en tryg base for en hverdag med høj aktivitet.
I Svendborg Kommune ligger lønnen for denne type stilling typisk mellem 45.000 og 60.000 kr. pr. måned ved fuldtidsansættelse. Lønnen er inklusive pension, særlig feriegodtgørelse og faste tillæg. Der kan desuden være arbejdstidsbestemte tillæg og andre særydelser. Det er vigtigt at bemærke, at din konkrete løn fastsættes ud fra din erfaring, anciennitet og kompetencer og aftales ved forhandling med den relevante faglige organisation.
Der er tale om en fast stilling normeret til 37 timer. Arbejdsstedet er Miljø og Teknik, Svendborgvej 135, 5762 Vester Skerninge.
Ansøgningsfristen er den 1. december 2026, og invitation til samtale sendes kort efter.
Samtaler holdes i uge 50 og tiltrædelse er 1. februar 2027 eller snarest muligt.
Vil du vide mere, kan du kontakte en af dine kommende kollegaer Hodya Huusom tlf.: 5173 7572 eller Kåre Bitsch tlf.: 2122 6496.
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.