Don’t send a generic resume — generate a resume and cover letter tailored to this exact role.
Forsvaret i Karup søger en erfaren leder til at styre MOVCONs Supportafdeling og bidrage til gennemførelsen af strategiske uddannelses- og logistikopgaver i en kompleks militær organisation.
Stillingen kræver evne til at skabe retning, udvikle medarbejdere og sikre fremdrift, samtidig med at der balanceres daglig drift og langsigtet organisatorisk udvikling. Ansættelsen foregår i en internationalt orienteret enhed.
Er du en erfaren leder med blik for både mennesker og opgaveløsning? Kan du skabe retning, udvikle medarbejdere og sikre fremdrift i en kompleks organisation? Vil du være en del af ledelsen i en værnsfælles operativ enhed med ansvar for uddannelse, materiel og støttefunktioner? Så er stillingen som leder af Supportafdelingen ved Movement Control (MOVCON) måske noget for dig.
MOVCON er en operativ, værnsfælles enhed under Joint Movement and Transportation Organization (JMTO). Vi er specialister i strategisk transport – og vi får tingene til at ske. Vi planlægger, rådgiver og gennemfører transport af Forsvarets personel og materiel til øvelser og operationer over hele verden. Samtidig etablerer og driver vi transportterminaler i havne, lufthavne og jernbaner - ofte under skiftende og krævende forhold. MOVCON er kort sagt: "First in - Last out". Hos MOVCON er opgaverne meningsfulde, tempoet varieret og sammenholdet stærkt. Dagligdagen bærer præg af vores kerneværdier som ses ved gensidig tillid og flad struktur, hvor der er kort vej fra tanke til handling. Vi arbejder med en faglig og professionel tilgang til opgaverne og møder hinanden – og vores samarbejdspartnere – med respekt og ligeværdighed. Derudover vægter vi fleksibilitet for den enkelte medarbejder og dennes familieliv højt.
Som leder af Supportafdelingen ved MOVCON bliver du en del af chefens ledelsesgruppe og får ansvaret for en afdeling med 5 ledere med hertil tilhørende medarbejdere. Du får en central rolle i den fortsatte udvikling af MOVCONs operative kapacitet og skal sikre, at afdelingen leverer de nødvendige støttefunktioner til enhedens opgaveløsning.
Stillingen kombinerer strategisk ledelse, personeludvikling og drift, og du bliver ansvarlig for at skabe de bedste rammer for både medarbejdere og organisation. Du skal sikre sammenhæng mellem uddannelse, ressourcer og operative behov, samtidig med at du bidrager til udviklingen af MOVCON som helhed.
Du får et bredt ledelsesansvar med stor indflydelse på udviklingen af medarbejdere, processer og kompetencer i en operativ organisation, hvor samarbejde og helhedsforståelse er afgørende.
Du bliver en nøgleperson i MOVCONs fortsatte udvikling og får stor indflydelse på, hvordan enheden udvikler sine kompetencer, processer og medarbejdere.
Hos JMTO arbejder vi efter principperne i Mission Command, hvor ansvar, initiativ og beslutningskraft er en naturlig del af hverdagen.
Du er kaptajn i Hæren, Flyvevåbnet eller Søværnet og har lyst til at stå i spidsen for en afdeling, der spiller en central rolle i MOVCONs udvikling, uddannelse og daglige opgaveløsning.
Som leder evner du at skabe retning, udvikle medarbejdere og sikre fremdrift i opgaveløsningen. Du trives med ansvar og formår at balancere den daglige drift med langsigtet udvikling af både personel og organisation.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med uddannelse, styrkeproduktion, logistik eller operative stabsfunktioner.
Hvis du har motivationen, ledelseskompetencerne og lysten til at udvikle både medarbejdere og organisationen, så skal vi nok give dig de bedste forudsætninger for at lykkes i stillingen.
Som officer besættes stillingen efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppen, som omfatter kaptajnløjtnant/kaptajn (M321). Hvis du er en erfaren premierløjtnant kan ansættelse evt. ske som funktion i højere stilling med en uddannelsesaftale. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret. Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til hemmeligt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer. Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen. Der vil i forbindelse med en ansættelse være mulighed for forhandling af et personligt tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer. Arbejdsstedet vil være i Karup.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte næstkommanderende Sara Tind på telefon 4173 2561 eller på e-mail JMTO-M-NK@MIL.DK .
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Ida Heede på telefon 4024 9731 eller på mail PKOM-IJH@mil.dk .
Ansøgningsfristen er den 1. december 2026 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
JMTO er Forsvarets leverandør af transport- og terminalløsninger – både når det drejer sig om nationale og internationale operationer, samt øvelser i ind- og udland. JMTO løser også transportopgaver for partnere uden for Forsvaret herunder for allierede. JMTO sørger for, at logistikken fungerer. Både når der skal friske forsyninger og materiel ud til de danske soldater i et operationsområde i Mellemøsten, eller kampvogne skal til Tyskland på skydeøvelse. Logistik, der virker, er ofte forudsætningen for alle Forsvarets aktiviteter både ude og hjemme. Vi sætter en ære i at få det til at virke. Til at gennemføre transporterne anvender JMTO enten Forsvarets egne kapaciteter, allieredes kapaciteter eller civile leverandører. JMTO er en værnsfælles NIV III myndighed geografisk placeret på Flyvestation Karup. Vi har medarbejdere fra alle tre værn samt et antal civile specialister. JMTO består af en stab, af ARK-projektet samt en Movement Control (MOVCON) dispositionsenhed. Dertil kommer en stor og meget aktiv reserve, som deltager direkte i opgaveløsningen.