A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Fredensborg Kommune søger tre kontorelever, som starter den 1. februar 2027. Elevperioden giver løn under hele uddannelsen og erfaring i to af kommunens afdelinger gennem to år, med skoleophold på Niels Brock i København og mulighed for at vælge relevante valgfag.
Stillingen omfatter 37 timer om ugen, praktisk arbejde i administration og løn under hele uddannelsen. Du bliver en del af et fællesskab og får støtte af en elevansvarlig i afdelingen.
Vi søger tre kontorelever med start den 1. februar 2027. Hos Fredensborg Kommune får du mere end en uddannelse. Du får ansvar, spændende opgaver og mulighed for at udvikle dig i samarbejde med dygtige kolleger. Er du nysgerrig, engageret og klar til at lære, kan en elevplads hos os være noget for dig!
Som kontorelev får du praktisk erfaring, spændende opgaver og indblik i, hvordan en kommune fungerer indefra. Du får tilmed løn under hele uddannelsen! Du bliver en del af forskellige arbejdspladser, der hver dag gør en forskel for borgere, skoler, institutioner, virksomheder og lokalsamfundet.
Kontoruddannelsen varer 2 år og veksler mellem praktik og skole. Du vil i løbet af din elevtid komme til at arbejde i to forskellige afdelinger i kommunen, ét år i hver afdeling. Det giver dig erfaring med forskellige opgavetyper og et bredt indblik i karrieremulighederne inden for offentlig administration.
Skoleopholdene foregår på Niels Brock i København, hvor du også får mulighed for at vælge de valgfag, der matcher dine interesser bedst. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen.
Som kontorelev får du løn under hele uddannelsen – både når du er i praktik og på skoleophold.
Elev under 25 år 1. år: 16.958,01 kr.
2. år: 17.858,76 kr.
Voksenelev (over 25 år) 25.677,58 kr.
Du kan blandt andet komme til at arbejde med planlægning af møder og arrangementer, hjælpe med ansættelser og personaleadministration, arbejde med økonomi, fakturaer og budgetopfølgning, journalisere og behandle sager, besvare telefoniske og skriftlige henvendelser, arbejde med digitale systemer og gøre arbejdsgange smartere.
Fælles for opgaverne er, at du får ansvar, lærer nyt og bliver en del af et team, der hjælper dig godt på vej. Samtidig får du mulighed for at finde ud af, hvilke opgaver du synes er mest spændende og hvilken retning du gerne vil udvikle dig i.
Hos os bliver du en del af fællesskabet fra første dag. Vi har flere kontorelever ansat, så der er altid nogen, der ved, hvordan det er at være ny.
Du får tilknyttet en fast elevansvarlig i den afdeling, du er placeret i, som følger og støtter dig gennem hele din tid i afdelingen. Du bliver også en del af et elevnetværk, hvor I kan sparre, lære og udvikle jer sammen. Vi gør os umage for, at du føler dig velkommen, får ansvar og udvikler dig både fagligt og personligt.
"Jeg oplever en god balance mellem en tydelig plan for mine arbejdsopgaver og muligheden for selv at præge min elevtid med de opgaver, jeg gerne vil prøve af." – Kontorelev i Fredensborg Kommune
Dit første år bliver i én af følgende afdelinger:
Her arbejder du med administrative opgaver inden for ældreområdet.
Fredensborg Kommunes centrale køkkenenhed, hvor du arbejder med administration og serviceopgaver tæt på driften.
Et pædagogisk-psykologisk kompetencecenter og en dagbehandlingsskole, hvor du understøtter de administrative opgaver omkring børn og unge.
Har du en afdeling, du foretrækker, er du velkommen til at skrive det i din ansøgning. Vi tager dine ønsker med i betragtning, men kan ikke love en bestemt placering. Fordelingen sker på baggrund af en samlet vurdering af både interesser og kompetencer.
"I Fredensborg Kommune er jeg med til at få systemer og processer til at spille sammen til gavn for vores borgere. Det er jeg stolt over at kalde mit arbejde."
Er du over 25 år, skal du vedhæfte en realkompetencevurdering (RKV) til din ansøgning. Er du i tvivl om adgangskravene, anbefaler vi, at du kontakter en studievejleder hos Niels Brock.
Du behøver ikke vide alt på forhånd, for os er det vigtigst at du er engageret og at du tager din uddannelse alvorligt.
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset køn, alder, baggrund, religion eller andet. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere.
Har du spørgsmål til uddannelsen eller hverdagen som kontorelev, er du velkommen til at kontakte: Henriette Bøge S. Børgesen, uddannelsesansvarlig i Fredensborg Kommune på telefon: 21 75 15 05 eller e-mail: hebch@fredensborg.dk .
Vi ser frem til at høre fra dig!
Henriette Bøge Schwiecker Børgesen, Specialist