A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
BDO Denmark søger en Transfer Pricing-konsulent (0–2 års erfaring) med mulighed for at arbejde fra Aalborg eller København. Du vil håndtere TP-dokumentation, benchmarkanalyser og koncerninterne aftaler og være med i internationale skatteemner.
Du forventes at have en uddannelse inden for jura, økonomi eller finansiering og 0–2 års TP-erfaring. Dansk og engelsk kommunikation er nødvendig, og der er gode muligheder for faglig udvikling og internationalt netværk.
Transfer Pricing-konsulent (0-2 års fuldtidserfaring) – København eller Aalborg.
Hvordan skal prisen fastsættes, når et dansk selskab handler med sit søsterselskab i Tyskland, USA eller Singapore? Det er blandt andet et af de spørgsmål, som vi til dagligt hjælper virksomheder med at besvare. Vil du være med?
I vores transfer pricing-team arbejder vi hver dag med spørgsmål, hvor jura, økonomi og forretning mødes. Du får ansvar tidligt, tæt sparring med erfarne kolleger og et fagområde, der giver dig mange muligheder fremover. Vi forventer ikke, at du kan det hele fra start. Vi forventer, at du har lysten til at lære.
Ingen opgaver er ens, da kunderne spænder fra danske virksomheder til store internationale koncerner i mange forskellige brancher. Du kommer til at:
Du bliver en del af Tax Legal, hvor vi er knap 100 skatte- og juraeksperter. Transfer pricing-teamet er en integreret del af International Skat, hvorfor du også vil få mulighed for at arbejde med andre internationale skatteemner som kildeskat og faste driftssteder. Du vil i øvrigt også samarbejde tæt med BDO's revisorer.
Hvad du kan forvente af BDO Tax & Legal
Hvad vi forventer af dig
Du bliver en del af et af Danmarks førende rådgivnings- og revisionsfirmaer og en del af en landsdækkende organisation, hvor medarbejdertrivsel har høj prioritet. Vi samarbejder uformelt, og du får stor indflydelse på og ansvar for dine egne opgaver. Vi tilbyder dig et job med gode muligheder for udvikling, ansvar og udfordringer.
Vores mål er, at du får gode karrieremuligheder og en fleksibel karrierestruktur, der passer til dit temperament og dine ønsker. Du får tilbud om kontinuerligt at videreudvikle din faglighed. Du får adgang til vores eget uddannelsescenter BDO Academy , hvor vi tilbyder kurser og videreuddannelse.
Transfer pricing-teamet er en del af BDO i Danmark med over 30 kontorer, og ét i Grønland, og over 1.800 medarbejdere fordelt over hele landet. Du har derfor altid et stort fagligt netværk af specialkompetencer at trække på både via BDO’s rådgivning, revision, regnskab og via vores forretningsenheder Tax Legal og Indirect Tax samt Advisory med Consulting, Risk Assurance og Deals Advisory. Herudover får du en faglig tyngde via BDO’s interne netværk i Danmark og BDO International, der tæller mere end 166 lande.
Vi tilbyder en pensionsordning, en række medarbejdergoder og rabatordninger samt en lønpakke, som forhandles individuelt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Sune Momme Jeppesen på tlf. 5158 6005 eller skrive til Transfer Pricing Partner Peter Rønhof Sloth på peslo@bdo.dk.
Vi indkalder løbende til samtaler.
I BDO arbejder vi aktivt på at minimere ubevidst bias og sikre en objektiv rekrutteringsproces. Vi opfordrer derfor til, at du undlader at inkludere et billede i din ansøgning. Dette er blot ét af de mange initiativer for at skabe et inkluderende og mangfoldigt miljø i BDO. Vi stræber efter at være en arbejdsplads, hvor alle har lige muligheder og rettigheder, uanset baggrund eller position.
Jobtype: Fastansættelse
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Kontor: Aalborg, København
BDO Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
Vestre Ringgade 28
8000 Aarhus C
CVR: 45719375