Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
Demenscenter Odsherreds Dag- og Aktivitetstilbud i Vig søger en engageret medarbejder med relevant sundheds-, social- eller pædagogisk uddannelse til at skabe meningsfulde aktiviteter og fællesskaber for mennesker med demens og deres pårørende.
Du arbejder selvstændigt, planlægger, gennemfører og evaluerer aktiviteter, har gode IT-kundskaber og erfaring med CURA eller tilsvarende systemer, og du værdsætter et stærkt tværfagligt samarbejde og engagement i borgernes livskvalitet.
Vil du være med til at skabe meningsfulde aktiviteter og fællesskaber for mennesker med demens og deres pårørende og samtidig være med til at udvikle nye tilbud på området?
Demenscenter Odsherred søger en engageret medarbejder med en relevant sundheds-, social- eller pædagogisk uddannelse til vores Dag- og Aktivitetstilbud i Vig.
Vi forestiller os, at du er ergoterapeut, fysioterapeut, social- og sundhedsassistent, pædagog eller har en anden relevant uddannelse og erfaring, som kan bringes i spil i arbejdet med mennesker med demens. Du motiveres af at skabe meningsfulde aktiviteter, relationer og fællesskaber og trives i en hverdag tæt på borgerne. Uanset din faglige baggrund forventer vi, at du bringer dine kompetencer aktivt i spil og omsætter dem til indsatser, der understøtter trivsel, deltagelse og livskvalitet for mennesker med demens.
Demenscenter Odsherreds Dag- og Aktivitetstilbud er et tilbud til hjemmeboende borgere med demens. Vi arbejder hver dag for at skabe et trygt og meningsfuldt tilbud, hvor borgerne oplever fællesskab, aktivitet, genkendelighed og livsglæde.
Dag og Aktivitetstilbuddet er en del af Demenscenter Odsherred, som består af flere specialiserede tilbud til mennesker med demens og deres pårørende. Vi samarbejder tæt på tværs af faggrupper og funktioner, og vi er optagede af løbende at udvikle vores tilbud, så de matcher borgernes behov.
Vi forestiller os, at du har en relevant sundheds-, social- eller pædagogisk uddannelse og har interesse for, eller erfaring med, arbejdet med mennesker med demens. Du er god til at skabe relationer og har blik for det enkelte menneskes ressourcer, behov og muligheder for deltagelse i fællesskabet.
Du arbejder selvstændigt, tager ansvar for dine opgaver og trives i en hverdag, hvor planlagte aktiviteter går hånd i hånd med de uforudsete situationer, der naturligt opstår i arbejdet med mennesker. Samtidig ser du værdien i et stærkt kollegialt samarbejde og bidrager positivt til fællesskabet, både internt i teamet og i samarbejdet med pårørende og øvrige samarbejdspartnere. Vi søger en kollega, der kan planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter, som formår at omsætte sin faglighed til praksis, og som kommunikerer tydeligt og respektfuldt med både borgere, pårørende og kolleger. Derudover vægter vi mødestabilitet, ansvarlighed og engagement højt.
Dokumentation er en naturlig del af vores hverdag. Du skal derfor have gode IT-kompetencer og gerne erfaring med CURA eller tilsvarende dokumentationssystemer.
Hos os får du en stilling med arbejdstid i dagtimerne på hverdage, hvilket giver gode muligheder for balance mellem arbejde og privatliv.
Du bliver en del af et specialiseret fagområde med høj faglighed og engagerede kolleger, som tilsammen rummer stor erfaring og viden om demensområdet. Vi lægger vægt på samarbejde, sparring og vidensdeling, og du vil opleve en arbejdsplads, hvor hjælpsomhed og fællesskab er en naturlig del af kulturen.
Vi tilbyder gode muligheder for faglig udvikling og for at sætte dit præg på udviklingen af både eksisterende og nye tilbud. Samtidig får du en hverdag, hvor relationer, trivsel og livskvalitet for mennesker med demens er i centrum for alt, hvad vi gør.
Du vil møde en nærværende og anerkendende ledelse, som prioriterer faglig udvikling, trivsel og medindflydelse, og som ser medarbejderne som den vigtigste ressource i arbejdet med borgerne.
Timer: Som udgangspunkt 37 timer, men vi er åbne for dialog om timeantal
Vi glæder os til at læse din ansøgning senest den fredag den 13 november kl 12.00
Samtaler: Vi afholder to runder så vi får tid til den gode dialog. Sæt allerede nu et kryds i kalenderen onsdag den 18. november og tirsdag den 24. november
Har du spørgsmål, eller har du lyst til at høre mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte teamleder Camilla Bjerregaard Jakobsen på mobilnummer 2491 2227 eller på mail cabja@odsherred.dk
Du kan også få et indblik i vores hverdag, aktiviteter og fællesskaber ved at besøge vores Facebook-side: Demenscenter Odsherred.