A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Aabenraa kommune søger dagplejer i Aabenraa til at skabe trygge rammer for helt små børn i dagligdagen. Du får mulighed for fleksibilitet og egne tilrettelægte timer i hjemmet samt støtte fra dagplejekonsulent og kolleger.
Stillingen indebærer ansvar for op til 4 børn 0–2 år, planlægning af aktiviteter og anvendelse af den styrkede pædagogiske læreplan. Ansættelsen sker efter FOA-overenskomst og starter 1. december 2026 eller snarest derefter.
Drømmer du om et arbejdsliv med mening og plads til familien?
Er du passioneret omkring små børns trivsel og udvikling? Kunne du tænke dig et job, hvor du både gør en forskel – og samtidig har tid til din egen familie? Så er dette måske noget for dig.
Vi har brug for flere varme og engagerede voksne til at tage imod de mindste. Derfor søger vi lige nu en dagplejer i Aabenraa, som har lyst til et meningsfuldt job med frihed, fleksibilitet og masser af nærvær.
Som dagplejer bliver dit eget hjem en tryg base for op til 4 små børn i alderen 0–2 år. Du får friheden til selv at planlægge din hverdag og mulighed for at skabe et omsorgsfuldt og stimulerende miljø – både ude og inde. En gang om ugen mødes du med andre dagplejere og børn i legestue eller til sociale aktiviteter, så du aldrig står alene i arbejdet.
Du kan også se mere om jobbet i vores video:
“Jeg kunne have mit eget barn hjemme, da jeg blev dagplejer – det var vigtigt for mig og for vores familie. Og jeg er hjemme, når den store kommer fra skole. Med jobbet som dagplejer fik jeg nogle helt nye friheder.” – Citat fra dagplejer
“Jeg fik 3 dages praktik hos en kollega, da jeg startede – det gav mig ro og inspiration. Du skal elske at arbejde med børn, være tålmodig, rummelig og nytænkende. Og du skal trives med at arbejde hjemme.” – Citat fra dagplejer
Fastansættelse på 48 timer/uge – med en halv afspadseringsdag pr. måned med tiltrædelse: 1. december 2026 eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst med FOA, og med et standardfradrag på 60 %. Lønnen for ikke-uddannet personale: løntrin 20 + et årligt tillæg på 4.000 kr. samt 3.924 kr. Lønnen for pædagoguddannet personale: løntrin 25 + et årligt grundlønstillæg på 7.320 kr., samt et årligt tillæg på hhv. 4.000 kr. og 3.924 kr. Forud for ansættelsen bliver der indhentet børne- og straffeattest, og ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Vil du høre mere, før du søger, så kontakt dagplejeleder Sisse Kjær Larsen påtlf. 2479 0713.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv .
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.
Sisse Kjær Larsen
Dagplejeleder
Telefon 24790713