Get more replies from employers
Send a job-specific resume in minutes.
Odense Universitetshospital søger 1 bioanalytiker til fast stilling fra 1. november 2026 i Klinisk Immunologisk Afdeling ved Autoimmunlaboratoriet.
Arbejdsopgaverne omfatter modtagelse af blodprøver og immunologiske analyser til diagnostik og monitorering af autoimmune sygdomme. Du vil arbejde med immunkemiske teknikker som ELISA, indirekte immunfluorescens, line immunoassays og radioimmunoassays, samt daglig drift, prøvehåndtering, udstyrsvedligehold og rapportering af analyser.
Klinisk Immunologisk Afdeling, OUH Odense søger 1 bioanalytiker til fast stilling pr. 1. november 2026. Påvisning af autoantistoffer er væsentlig i diagnostik og monitorering af autoimmune sygdomme. Autoimmunlaboratoriet på KIA, OUH er et højtspecialiseret laboratorium med landsfunktion for en del af de udførte analyser.
Den daglige arbejdstid fastsættes efter aftale, indenfor tidsrummet mellem 07.00-16.00.
Efter et grundigt teoretisk og praktisk oplæringsforløb vil du i sjældne tilfælde kunne blive tilkaldt til akutte analyser uden for normal arbejdstid.
KIA er Region Syddanmarks eneste specialafdeling i klinisk immunologi med højtspecialiserede funktioner. Klinisk Immunologi er et speciale, der dækker blodbanksvirksomhed, transfusionsmedicin, celle-/vævsbankvirksomhed, transplantationsmedicin, diagnostisk immunologi og produktion af Substances of Human Origin (SoHO), herunder råvarer til lægemiddelindustrien. KIA har et stort analyseprogram til diagnostiske formål for afdelinger på OUH , andre sygehuse og primærsektoren. Vi er en arbejdsplads med et aktivt uddannelses-, forsknings- og udviklingsmiljø. Afdelingen beskæftiger mange forskellige faggrupper, bl.a. læger, bioanalytikere, laboranter, ambulancebehandlere, medicinstuderende, sekretærer, sygeplejersker samt cand.scient´er.
Der er 10 bioanalytikere i Autoimmunlaboratoriet, samt en cand.scient. som er afsnitsleder. Herudover er der varierende antal studerende fra Bioanalytikeruddannelsen. I 2025 udførte Autoimmunlaboratorium mere end 100.000 analyser inden for diagnostik af autoimmune lidelser.
En stor del af afsnittets analyser er akkrediteret af DANAK efter ISO 15189.
Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen følger af Sundhedskartellet – Overenskomst 32.17.1. Startlønnen for stillingen kan findes via følgende link: Se startløn for stillinger i Region Syddanmark .
Udover startlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte laboratoriets leder cand.scient., ph.d., Sussi Bagge Mortensen (4043 3660).
OUH er en røgfri arbejdsplads. Det er ikke tilladt for ansatte på OUH at ryge i arbejdstiden og på OUH's matrikler. Røgfriheden er gældende for alle med en ansættelsestilknytning til OUH.
Vi holder ansættelsessamtaler den 21.09.2026.
J.B. Winsløws Vej 4
5000 Odense C
Danmark