Eine vollständige Bewerbung in einer Minute
Maßgeschneiderter Lebenslauf und Anschreiben – versandbereit.
Middelfart Kommune søger en barselsvikar som udviklingskonsulent i Fællessekretariatet i Børn, Unge og Kulturforvaltningen. Du får tværgående ansvarsområder og vil arbejde tæt sammen med kollegaer i sekretariatet og resten af forvaltningen i et åbent kontormiljø på rådhuset.
Stillingen kræver kandidat-/professionsbachelor og erfaring med politisk styret organisation, stærke analytiske kompetencer og evne til at lede tværgående projekter. Lønindplacering følger overenskomst, ansættelsesdato 1.
Er du ambitiøs på børn og unges vegne? Kan du skabe udvikling og nye ideer i de projekter, du er engageret i? Er du analytisk, kommunikativt og relationelt stærk? Arbejder du struktureret, ansvarsfuldt og målrettet? Er du en værdsat sparrings- og samarbejdspartner? Og har du lyst til at bidrage til arbejdsfællesskabet på tværs af børn, unge og kulturområdet? Så er du måske vores nye udviklingskonsulent i et barselsvikariat.
Du vil blive ansat i vores Fællessekretariat i Børn, Unge og Kulturforvaltningen. Dine opgaver vil være tværgående, men være fokuseret på Familie og forebyggelsesområdet. Familie og Forebyggelse er et samlet chefområde, der har ansvaret for det specialiserede børne og familieområde samt børnesundhedsområdet. Området er fagligt bredt og arbejder med myndighedsarbejde, døgntilbud og hjemmebaserede indsatser for børn og unge i udsatte positioner eller med handicap, samt sundhedspleje og tandpleje.
Vi er optaget af at gentænke og udvikle vores indsatser og samarbejdsformer med blik for at fastholde et bæredygtigt område både i forhold til kvalitet, faglighed og økonomi. Dette både på tværs af afdelingerne i Familie og Forebyggelse, samt i tæt samspil med dagtilbuds- og skoleområdet og mange andre interessenter.
I Middelfart Kommune arbejder vi ud fra signaturen om at bygge broerne, Byrådets vision \u201CPlads til at vokse – rum til at leve\u201D og de forskellige politiske mål, se mere i linket her.
På børn- og ungeområdet tager vi udgangspunkt i strategien \u201CFra Middelfartbarn til Verdensborger\u201D og vores fælles børnesyn. Du kan læse mere om \u201CFra Middelfartbarn til Verdensborger\u201D i dette link Fra Middelfartbarn til Verdensborger .
Der er tale om et etårigt barselsvikariat i vores Fællessekretariat. I konsulentrollen bevæger du dig naturligt imellem det strategiske niveau og det meget praksisnære, hvor kerneopgaven er meget tæt på. Du vil have arbejdsplads i vores åbne kontormiljø på rådhuset, hvor du vil have tæt samspil med kollegaer i sekretariatet og fra resten af Børn Unge og kulturforvaltningen. Fagligt og kollegialt vil du være i samspil med andre konsulenterfunktioner. Du vil referere til sekretariatsleder Karin Villumsen og samtidig arbejde tæt sammen med Familie og Forebyggelseschefen og lederne indenfor området.
Arbejdssted: Børn, Unge og Kulturforvaltning (BUK) Fællessekretariat, Nytorv 9, 5500 Middelfart
Timetal: 37 timer
Ansættelsesdato: 1. januar 2027 (etårigt barselsvikariat)
Lønindplacering sker efter overenskomst for akademikere ansat i kommuner, vores forhåndsaftaler og evt. individuelle tillæg på baggrund af særlige kompetencer, viden eller erfaring.
Stillingens løninterval vil være fra 36.560,46 kr. og op til 46.498,13 kr., afhængig af kandidatens anciennitet, efteruddannelse og personlige kompetencer.
Løninterval er beregnet som fuldtids månedsløn ekskl. pension.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest, og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Karin Villumsen ved at sende en sms på 2032 3425, så ringer hun tilbage til dig.
Vi forventer at afholde 1. samtale fredag den 13. november 2026 og evt. 2. samtale fredag den 20. november 2026.
Børn, Unge og Fritidsforvaltningen - sekretariat
Sekretariatsleder Karin Villumsen Tlf. 20 32 34 25
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk