Get more replies from employers
Send a job-specific resume in minutes.
KVM A/S søger Automatik- og PLC-programmør til udvikling og programmering af styringsløsninger til kundetilpassede asfalt- og betonanlæg. Du vil primært arbejde med Allen-Bradley/Rockwell, SCADA/HMI og bidrage til udvikling af nye anlæg samt fejlfinding og support på eksisterende løsninger.
Stillingen indebærer omkring 60 rejsedage om året og deltagelse i KVM's 24/7-serviceordning ca. syv uger årligt, hvor du yder teknisk support uden for normal arbejdstid.
Har du solid erfaring med PLC-programmering og industriel automation og motiveres du af teknisk komplekse og kundetilpassede løsninger?
Career | a JKS Company søger på vegne af KVM A/S en erfaren Automatik- og PLC-programmør til udvikling og programmering af styringsløsninger til kundetilpassede asfalt- og betonanlæg. PLC-programmering samt arbejde med SCADA/HMI bliver en naturlig del af din hverdag, hvor du både bidrager til udvikling af nye anlæg og yder fejlfinding og teknisk support på eksisterende løsninger.
Som Automatik- og PLC-programmør hos KVM bliver du en del af virksomhedens styringsafdeling med 12 kolleger, der arbejder inden for PLC-programmering, el-konstruktion og IT-support. Du kommer til at arbejde med styringsløsninger til både asfalt- og betonanlæg.
KVM arbejder primært med Allen-Bradley/Rockwell, og en væsentlig del af jobbet består i at udvikle og konfigurere skræddersyede styringsløsninger fra bunden til det enkelte anlæg. Samtidig arbejder du med videreudvikling, optimering og support på eksisterende løsninger, så du får en hverdag med både nye projekter og anlæg, der allerede er i drift.
Du har en el-teknisk baggrund og kan fx være automatiktekniker, automatikmekaniker, elinstallatør eller maskinmester – gerne suppleret med erfaring eller videreuddannelse inden for automation. Den konkrete uddannelse er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har solid praktisk erfaring med PLC-programmering og industriel automation og kan arbejde selvstændigt med udvikling og programmering af styringsløsninger.
Du har en stærk el-teknisk forståelse og er vant til at sætte dig ind i komplekse anlæg og processer. Erfaring med Allen-Bradley/Rockwell og SCADA/HMI vil være en klar fordel, ligesom kendskab til Ladder-programmering er positivt. Har du erfaring fra asfaltindustrien eller tilsvarende proces- eller produktionsanlæg, er det et ekstra plus.
Hos KVM bliver du en del af en veletableret, international virksomhed med 150 medarbejdere og en stærk teknisk faglighed. Du får din daglige gang i styringsafdelingen, hvor samarbejde, sparring og videndeling er en naturlig del af hverdagen.
Kulturen er uformel og jordnær med plads til humor, og der er kort vej fra tanke til handling. Du får frihed under ansvar og mulighed for at bringe din erfaring og faglighed i spil – også når du ser muligheder for at gøre tingene anderledes eller bedre.
KVM A/S designer, producerer og servicerer procesteknologier til den globale asfalt- og betonindustri. Virksomheden udvikler og leverer både enkeltkomponenter, maskiner og komplette kundetilpassede anlæg og har mere end 65 års erfaring i branchen.
KVM har 150 medarbejdere, hvoraf størstedelen arbejder i Kjellerup. Her er salg, indkøb, konstruktion, kvalitet, udvikling og produktion samlet under samme tag.
Læs mere på KVM's hjemmeside.