Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Køge Kommune søger en assisterende teamleder til Lokalteam Lerbæk Torv i Køge Kommune. Du bliver en nøglemedspiller i den daglige ledelse og faglig udvikling af en tværfaglig syge- og hjemmepleje.
Stillingen kræver uddannet sygeplejerske med autorisation og erfaring med ledelse. Vi tilbyder et engageret miljø og fokus på faglighed, læring og trivsel i daglige aktiviteter og møder.
Så har vi måske dit næste job. Vi søger en assisterende teamleder til syge- og hjemmeplejen i Lokalteam Lerbæk Torv i Køge Kommune. Hos os bliver du en vigtig medspiller i den daglige ledelse og udviklingen af en moderne, tværfaglig syge- og hjemmepleje.
Som assisterende teamleder udgør du 50 % af et engageret ledelsesteam, hvor du sammen med teamlederen har medansvar for den daglige drift og faglige udvikling i lokalteamet i både dag- og aftenvagt. Du får en central rolle i at sikre kvaliteten i opgaveløsningen, understøtte medarbejderne og bidrage til et sundt og motiverende arbejdsmiljø.
Dine opgaver vil bl.a. være:
Derudover deltager du i tilsyn og kommunalt survey, faciliterer møder, sikrer triage og er tovholder for elever, studerende og interne ressourcepersoner.
For at understøtte ovenstående opgaveløsning og den daglige faglige ledelse, skal du arbejde i vores omsorgssystem, Nexus. Hvis du ikke allerede kender Nexus, vil du få en grundig introduktion til det.
Du kan her læse den fulde funktionsbeskrivelse for stillingen [LINK].
Det er vigtigt, at du kan se dig selv arbejde loyalt overfor organisationen og de politiske og administrative udmeldinger – herunder gældende standarder og lovgivning. Du vil ligeledes få medansvar for at sikre en økonomisk ansvarlig planlægning og drift.
Du bliver en del af en organisation, der arbejder aktivt med faglighed, læring og udvikling – og hvor vi prioriterer samarbejde og trivsel.
Vi er ca. 36 medarbejdere i teamet, der består af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, fysioterapeut, ergoterapeut og faste afløsere. Vi uddanner også elever og studerende, og du skal være med til at sikre rammerne for et trygt og lærende miljø for dem sammen med resten af teamet.
Vi lægger stor vægt på samarbejde, faglighed og trivsel. Og så er vi gode til at grine og være sociale sammen i hverdagen.
Du skal være uddannet sygeplejerske med dansk autorisation eller uddannet social og sundhedsassistent. Du skal også have en bred klinisk erfaring som giver dig et solidt fundament for at understøtte den daglige ledelse og fungere som faglig sparringspartner.
Derudover er det et krav, at du påbegynder diplom i ledelse efter et års ansættelse, hvis ikke du allerede har en lederuddannelse.
Stillingen er på fuldtid. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og forhandling med relevant organisation. Du ansættes på lederoverenskomst.
Ansøgningsfristen er tirsdag den 17. november 2026. Vi forventer at holde samtaler i uge 47.
Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2027.
I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.
Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.
Ansøgningsfrist:
17. november 2026
kl.: 23:59
Ansættelse:
1. januar 2027
I Køge Kommune er vi på forkant med fremtiden. Køge Kommune er et regionalt kraftcenter med 60.000 borgere, og en dynamisk arbejdsplads for 4.300 medarbejdere.Vi er en arbejdsplads, som vægter faglige fællesskaber højt, og som giver plads til udvikling og indflydelse.Køge Kommunes vigtigste ressource er medarbejderne, og vi arbejder sammen for at skabe en attraktiv arbejdsplads ud fra værdier som fleksibilitet og ansvar.