Consigue una respuesta de este empleador
Tu currículum y tu carta de presentación, adaptados exactamente a lo que buscan contratar.
Vorup Plejehjem søger en engageret assisterende leder til tiltrædelse den 1. januar 2027. Du bliver centerlederens nærmeste sparringspartner og en central del af den daglige ledelse af plejehjemmet, hvor beboere og medarbejdere mødes af tydelig ledelse og faglig retning.
Du har ledererfaring eller et tydeligt ledelsestalent, og du kan balancere drift, menneskelige relationer og økonomi. Stillingen kræver synlighed, nærvær og samarbejde i en travl hverdag.
Vil du være med til at sætte retning, skabe trivsel og sikre høj faglig kvalitet i hverdagen?
På Vorup Plejehjem søger vi en engageret og handlekraftig assisterende leder til tiltrædelse den 1. januar 2027.
Vi leder efter en leder, der trives med ansvar, er tydelig i sin kommunikation og naturligt går forrest. En leder, som ikke leder bag en lukket dør, men som er synlig i huset, tæt på medarbejdere, beboere og pårørende, og som bidrager aktivt til en hverdag præget af faglighed, nærvær og udvikling.
Vorup Plejehjem er hjem for 59 beboere og arbejdsplads for 41 fastansatte medarbejdere samt vores faste vikarer. Vi er en arbejdsplads med et stærkt værdigrundlag, hvor respekt, ordentlighed og fællesskab er fundamentet for vores arbejde.
Vi vægter arbejdsmiljø højt og arbejder kontinuerligt på at udvikle stærke arbejdsfællesskaber, hvor trivsel, samarbejde og faglig udvikling går hånd i hånd. Samtidig er vi åbne over for nye idéer og tiltag, der kan styrke kvaliteten for både beboere og medarbejdere.
Hos os er kontinuitet, faglighed og høj kvalitet ikke blot ord, men noget vi arbejder målrettet med hver eneste dag.
Som assisterende leder bliver du centerlederens nærmeste sparringspartner og en central del af den daglige ledelse af plejehjemmet. Sammen skal vi sikre, at beboerne oplever tryghed, omsorg og høj kvalitet, og at medarbejderne mødes af tydelig ledelse, opbakning og faglig retning.
Vi søger en leder, der kan kombinere struktur og overblik med nærvær, anerkendelse og handlekraft. Du skal kunne skabe følgeskab omkring fælles mål og samtidig have blik for det enkelte menneske.
Hos os får du mulighed for at sætte et tydeligt aftryk på udviklingen af plejehjemmet. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor ambitionerne er høje, hvor vi tør tænke nyt, og hvor vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.
Du får engagerede medarbejdere, et tæt samarbejde med centerlederen og en organisation, hvor relationer, faglighed og arbejdsglæde er afgørende for vores succes.
Vi søger ikke blot en assisterende leder. Vi søger en medspiller, som har lyst til at tage ansvar, skabe retning og være med til at gøre en positiv forskel for både beboere, pårørende og medarbejdere hver eneste dag.
Er du den leder, der kan skabe retning, bevare overblikket, styrke fællesskabet og samtidig møde mennesker med varme, humor og ordentlighed?
Tiltrædelse: 1. januar 2027
1. samtale: 20. november 2026
2. samtale: 30. november 2026
Arbejdstid: 37 timer
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Ansøgningsfrist: 16.11.2026
Kontakt: Centerleder Gitte Hvidtfeldt Jensen
gitte.hvidtfeldt.jensen@randers.dk eller mobil 21 19 41 18.
Alle henvendelser behandles fortroligt.
AdresseBøsbrovej 70
8940 Randers SV
Danmark