Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
Envii søger en Assistant Store Manager til vores flagship butik i København. Du vil være en central del af ledelsen sammen med Store Manageren og bidrage til at udvikle butikken gennem KPI-drevet arbejde og daglig ledelse.
Du har erfaring fra retail og er ambitiøs med en karriere inden for mode. Du får mulighed for at præge butikkens visuelle identitet, træne medarbejdere og selvstændigt påtage dig ansvar, når Store Manageren ikke er til stede. Vi tilbyder et energisk, kreativt arbejdsmiljø.
Har du en passion for mode, og har du lyst til at kickstarte din karriere i en voksende skandinavisk modeorganisation? Hos Envii leder vi efter en Assistant Store Manager, der kan spejle sig i vores univers og vores måde at arbejde på. Hvis du drømmer om at blive en del af et fællesskab, hvor hverdagen er fyldt med god energi og kreativitet, så er det måske dig, vi søger til vores Flagship Butik i København!
Som Assistant Store Manager hos Envii bliver du en vigtig del af vores team og er med til at vise, hvem vi er, og hvad vi står for. Din hverdag kommer især til at handle om at lede og videreudvikle butikken i samarbejde med Store Manageren, og du vil få en bred vifte af ansvarsområder. Du får også muligheden for at være en del af den daglige ledelse af butikken og udvikle dig i din videre lederkarriere hos os. Sammen med teamet er du med til at løfte butikkens salgsmål og bidrager også med dit gode humør, så butikken altid føles som et rart og indbydende sted at være.
Vi er engagerede i at skabe et mangfoldigt og inkluderende miljø og opfordrer alle til at søge stillingen, uanset alder, national og kulturel oprindelse, kønsidentitet, religion, seksuel orientering eller handicap.
Envii-historien begyndte i 2009 med vores ønske om at fuldende garderoben for skandinaviske kvinder. Siden da har vi præsenteret prisvenlig mode til hverdag og enhver anledning uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Vi blev grundlagt og har base i København, hvor vores flagship-butik åbnede i 2013. I dag har vi etableret os som et go-to brand for moderne kvinder med 7 selvstændige butikker og 8 shop-in-shops i Danmark.
Vores mission er at skabe et inspirerende modeunivers ved at kombinere langtidsholdbare favoritter med sæsonens trends. Vi tror på, at vi på den måde kan motivere alle til selvsikkert at udtrykke deres individualitet og fejre sig selv gennem den måde, de klæder sig på.