Turn this role into an interview — a resume and cover letter built around what this employer wants.
Blue Water Shipping i Aalborg søger en alsidig kollega til Air Freight teamet. Stillingen kræver høj faglighed, stærkt samarbejde og evne til at håndtere flere opgaver i et travlt miljø.
Du bliver en vigtig del af et velfungerende team med fokus på udvikling og faglig ansvarlighed. Du vil håndtere luftfragtsforsendelser, booking hos flyselskaber og partnere, udarbejde tolddokumenter samt opretholde tæt kontakt til kunder og leverandører.
Vores Air team er præget af høj faglighed, kontinuerlig vækst og et stærkt samarbejde. Teamet arbejder målrettet for at styrke forretningen og levere resultater på højt niveau. Da vi oplever øget aktivitet, søger vi nu en ny kollega, der kan bidrage til vores fortsatte succes.
Som en del af teamet vil du indgå i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor du sammen med engagerede kollegaer håndterer mange opgaver og sikrer, at alle processer gennemføres effektivt.
Vi lægger vægt på, at vores kommende kollega er en holdspiller, der trives i et teamorienteret miljø og motiveres af at bidrage til fælles mål. Erfaring fra speditionsbranchen er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er at personen har lyst til at lære, tage ansvar og trives i en hverdag, hvor tingene til tider kan gå stærkt.
Hos Blue Water tilbyder vi et uformelt arbejdsmiljø med plads til udvikling og trivsel. Du bliver en del af en virksomhed, hvor medarbejdernes engagement og kompetencer vægtes højt.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Morten Larsen, Manager Air Freight, på tlf. 42124769.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og høre, hvorfor du er den rette til stillingen.
Vi gennemgår ansøgninger og holder samtaler løbende.