Stand out for this role — generate a tailored resume and cover letter in about a minute.
SOS International søger en Assistance Coordinator til vores vagtcentral i Aarhus. Du bliver den første kontakt for bilister i nødsituationer og koordinerer mellem kunden, samarbejdspartnere og reddere på vejen for at give den rette hjælp hurtigst muligt.
Du får ansvar, støtte fra kolleger og en grundig onboarding, herunder mentorordning og træningsvagter. Vi lægger vægt på kommunikation, ro i pressede situationer og bæredygtige løsninger.
Er du handlekraftig, har stærke kommunikative evner og tør du tage selvstændige beslutninger? Så er det dig, vi søger som Assistance Coordinator til vores vagtcentral i Aarhus.
Her vil du komme til at spille en central rolle, når vi hjælper bilister, der har brug for vejhjælp. Du bliver en del af et stærkt team, hvor vi sammen arbejder mod et fælles mål om at hjælpe vores kunder og yde den bedste service til dem.
Som Assistance Coordinator er din vigtigste opgave at hjælpe bilister, der oplever et nedbrud eller har brug for assistance. Du er den første, kunden taler med, og derfor spiller du en afgørende rolle i at skabe overblik, tryghed og den rette løsning.
Du fungerer som bindeled mellem kunden, vores samarbejdspartnere og vores egne reddere på vejene. Gennem professionel rådgivning og koordinering sikrer du, at kunden hurtigt får den hjælp, der er behov for. Det er et ansvarsfuldt job, hvor dine vurderinger og beslutninger gør en reel forskel for vores kunder i en presset situation.
Som en del af jobbet bliver du også introduceret til vores bæredygtige initiativer. På vagtcentralen arbejder vi blandt andet med konceptet Help on Phone, hvor vi hjælper kunder videre telefonisk, når det er muligt, uden at sende en assistancevogn afsted. Det giver en hurtig og effektiv løsning for kunden og bidrager samtidig til at reducere CO2-udledningen.
Hos SOS International bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt sammen. Vi tror på, at gode relationer skaber både trivsel og resultater, og derfor prioriterer vi det sociale fællesskab højt.
Så ønsker du kolleger, der støtter dig i hverdagen, og muligheden for at opbygge et unikt netværk, der kan følge dig både fagligt og personligt videre i karrieren? Så er muligheden her!
Vagtcentralen har åbent døgnet rundt, året rundt. Stillingen er på fuld tid, og vagterne er fordelt på hverdage, weekender og helligdage i dag- og aftentimer.
Vi giver dig et professionelt onboarding-forløb, der består af undervisning, e-learning, træningsvagter på vagtcentralen samt en personlig mentor, som hjælper dig godt og trygt i gang. Forløbet følger fastlagte datoer og kan omfatte både dag- og aftenvagter på hverdage og i weekender.
Du får stor grad af selvstændighed og ansvar i jobbet, samtidig med at du altid har støtte fra kolleger og ledelse. Hos os arbejder vi selvstændigt, men aldrig alene.