Stand out for this role — generate a tailored resume and cover letter in about a minute.
Lobe ApS søger en Area Sales Manager til at sælge skræddersyede pumpeløsninger i Jylland og på Fyn. Du arbejder tæt sammen med kunderne, afdækker behov og omsætter udfordringer til tekniske og kommercielle løsninger.
Arbejdet foregår primært hjemmefra med kontorbesøg i Vamdrup. Du har B2B-salgserfaring, teknisk forståelse og kendskab til Business Central, samt evnen til at opbygge langsigtede relationer og drive salgsprocessen fra første kontakt til ordre.
Vil du være med til at skabe værdi for kunder gennem teknisk rådgivning, behovsafdækning og stærke relationer? Har du erfaring med B2B-salg til industrien og lyst til en hverdag, hvor du bruger størstedelen af din tid ude hos kunderne? Så er denne stilling hos vores kunde Lobe ApS måske dit næste skridt.
Lobe er en familieejet virksomhed med kort vej fra idé til handling. Vi er tekniske pumpeeksperter med rødderne solidt plantet i den jyske muld, og ord som engagement, ordentlighed og teamwork er et stærkt fundament i vores arbejde. Vi sælger kundetilpassede pumpeløsninger med nogle af de stærkeste, europæiske brands.
Som Area Sales Manager får du ansvar for salget af skræddersyede pumpeløsninger i Jylland og på Fyn – altså vest for Storebælt. Du bliver en vigtig del af teamet og får en central rolle i at udvikle Lobe's kunder og markedsposition inden for generel industri, vand- og rensningsanlæg samt biogasanlæg.
Vi søger en industrisælger, der trives med at være tæt på kunderne. Du vil bruge omkring 2/3 af din arbejdstid ude hos kunder, hvor du opbygger relationer, afdækker behov og identificerer kvalificerede leads. Du skal kunne omsætte kundens udfordringer til konkrete tekniske og kommercielle løsninger og samtidig sikre fremdrift fra den første dialog til den endelige ordre.
Du arbejder med både eksisterende og nye kunder og får stor frihed til selv at planlægge din hverdag og dine kundebesøg. Du arbejder med udgangspunkt i eget hjemmekontor og vil være på kontoret i Vamdrup enkelte dage, hvor du samarbejder tæt med kolleger, leverandører og den norske afdeling.
Med din tekniske forståelse og evne til at skabe tillidsfulde relationer bliver du en vigtig sparringspartner for kunderne og bidrager direkte til Lobe's fortsatte vækst.
Du er først og fremmest en relationsbygger, der trives med at være tæt på kunderne. Du er nysgerrig og opsøgende og har en naturlig interesse for at forstå kundens forretning, udfordringer og behov.
Du arbejder struktureret og målrettet og ved, at det gode salg ofte starter med de rigtige spørgsmål og en god dialog. Du tager naturligt ansvar for at følge dine sager til dørs og formår samtidig at skabe tillid og langsigtede relationer.
Du trives med en høj grad af selvstændighed og planlægger selv din hverdag, men ser samtidig sparring med kolleger og leverandører som en naturlig del af arbejdet. Din tekniske forståelse gør dig i stand til at tale med både teknikere, driftsansvarlige og beslutningstagere, og du har samtidig et kommercielt blik for, hvor der kan skabes værdi for både kunden og Lobe.
Vi gennemgår ansøgninger løbende og lukker stillingen, når vi har fundet det rette match – så vent ikke med at sende din ansøgning.