A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
Apotekskarriere søger farmakonomstuderende i hele Danmark. Uddannelsen varer 3 år og indeholder både praktisk og teoretisk læring, herunder skoleophold på Farmakonomskolen i Hillerød.
Det kræves, at ansøgere har en relevant gymnasial uddannelse eller SOSU-uddannelse. Ansøgninger skal sendes direkte til ønsket apotek og kan afleveres personligt.
Startdato for nye studerende er den 1. september, og der ansættes løbende.
Brænder du for sundhed, medicin og mennesker? Så er farmakonomuddannelse måske noget for dig!
I hele landet tager apotekerne lige nu imod ansøgninger om at blive farmakonomstuderende - så nu har du chancen for at påbegynde en spændende karriere inden for sundhedssektoren, hvor rådgivning, sundhed og faglighed er i fokus. Du kan søge helt frem til sommer
Uddannelsen er 3-årig og foregår til daglig på apoteket. I løbet af uddannelsen er der også skoleophold på Farmakonomskolen i Hillerød, hvor du blandt andet får viden om lægemidler, sundhed og sygdom. Uddannelsen veksler mellem praktisk og teoretisk læring.
For at kunne blive farmakonomstuderende på et af landets apoteker, forventes det, at du har gennemført en af følgende uddannelser:
Du søger om at blive farmakonomstuderende på et apotek ved at sende en mail til dit foretrukne apotek med din motiverede ansøgning.
Du finder apotekets mailadresse på apotekets hjemmeside. Listen med de apoteker, der har ledige pladser, finder du i linket nedenfor.
Du kan også møde op på apoteket og aflevere din ansøgning personligt.
For at komme i betragtning som farmakonomstuderende skal du skrive en motiveret ansøgning på højst én A4-side. I ansøgningen er det en fordel, hvis du fortæller lidt om dig selv, hvorfor du gerne vil blive farmakonom og hvorfor du gerne vil være elev på det pågældende apotek.
Desuden bedes du vedlægge CV, eksamensbevis/årskarakterer og eventuelle udtalelser.
Hvis du bliver ansat som farmakonomstuderende starter du på apoteket den 1. september. Husk at du skal have underskrevet ansættelseskontrakt inden uddannelsesstart.
Apotekerne ansætter løbende, så skynd dig at sende din ansøgning allerede i dag!