Get more replies from employers
Send a job-specific resume in minutes.
Sund & Bælt søger en Senior Data Engineer til at drive udviklingen af vores Databricks-dataplatform og sikre skalerbar data og AI på tværs af organisationen. Du får ansvar for arkitekturvalg, code reviews og videndeling i teamet og bliver en vigtig del af vores drift og videre udvikling.
Stillingen kombinerer hands-on udvikling med fagligt ansvar og tæt samarbejde med forretningen og IT for at omsætte behov til robuste data- og AI-løsninger.
Senior Data Engineer
Vil du have en central rolle i udviklingen af Sund & Bælts dataplatform? Vi er i gang med at skalere vores Databricks-baserede dataplatform og gøre data og AI tilgængeligt på tværs af hele organisationen. Har du erfaring med data engineering, datamodellering og moderne cloud-baserede dataplatforme, så er du måske vores nye Senior Data Engineer.
Om stillingen:
Som Senior Data Engineer bliver du en vigtig del af den fortsatte udvikling og skalering af Sund & Bælts Databricks-baserede dataplatform. Platformen skal understøtte en stigende anvendelse af data og AI på tværs af organisationen, og du får en central rolle i at sikre et robust og skalerbart fundament for den udvikling.
Rollen kombinerer hands-on udvikling med et større fagligt ansvar. Du får mulighed for at bidrage til den tekniske retning for platformen og bringe din erfaring i spil gennem sparring, code reviews og videndeling med resten af teamet. Samtidig får du indflydelse på vores arbejdsmetoder, standarder og platformens videre udvikling.
Du bliver en del af Data & AI i Digital, hvor vi arbejder med at udvikle og implementere data- og AI-løsninger på tværs af Sund & Bælt. Teamet består af kolleger med forskellige faglige profiler inden for data, AI, arkitektur, forretningsudvikling og digitale løsninger, som arbejder tæt sammen om at skabe værdi for forretningen.
Du kommer til at samarbejde med både forretningen, øvrige IT-teams og vores Cloud Infrastructure-team. Vi tilbyder en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, en uformel omgangstone og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.
Dit primære arbejdssted vil være i Vester Søgade i hjertet af København. Der vil være begrænset rejseaktivitet til vores kontorer i Halskov og Rødby.
Hvis du har spørgsmål omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte Kris Walther på tlf. eller via mail
Vi ønsker at være en inkluderende arbejdsplads med plads til forskellighed. Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse.
Da Sund & Bælt er en leverandør af kritisk infrastruktur, kræver ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendelse.
Sund & Bælt: I Sund & Bælt planlægger, finansierer, bygger og driver vi best-in-class marin infrastruktur og digitale tollingløsninger. Danmark er formet af bevægelse og menneskers behov for at rejse frit, bygge bro og skabe fremdrift. Gennem generationer har vi forbedret mobiliteten i et land med 400 øer for at skabe sammenhæng, vækst og muligheder. I Sund & Bælt fortsætter vi den udvikling ved at skabe fremtidssikrede forbindelser, der holder – teknisk, økonomisk og samfundsmæssigt. Med respekt for mennesker og natur udvikler vi banebrydende infrastrukturløsninger, som enten forbedrer eller beskytter mobiliteten, binder Danmark tættere sammen og bringer os tættere på Europa.