Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
Odense Kommune søger en anlægsgartnerelev til Teknisk Service i By- og Kulturforvaltningen. Stillingen indebærer udendørs arbejde og praktisk læring, hvor du får en vejleder under hele uddannelsen og mulighed for at afprøve teori i praksis.
Du forventes at have Grundforløb 2 eller være tæt på at afslutte det, samt interesse for anlægsteknik og IT. Ansættelsen følger overenskomsten, og lønnen følger satsen for gartneruddannelsen pr. 1. april 2026.
Brænder du for gartnerfaget? Er du fyldt med gode idéer til udvikling på området og har du lyst til at bruge dine faglige evner til at skabe terrænplanløsninger af høj kvalitet? Så er det måske dig, vi søger!
Teknisk Service - serviceafdelingen søger en anlægsgartnerelev med speciale i plejeteknik. til hovedforløbet. Opstart er den 1. januar eller hurtigst muligt herefter.
Som anlægsgartnerelev får du din daglige gang i Serviceafdelingen under Teknisk Service i By- og Kulturforvaltningen.
Serviceafdelingen består af 20 motiverede og fagligt stærke medarbejdere med forskellige fagligheder. Serviceafdelingen arbejder med en lang række opgaver. Vi vedligeholder hver dag over 170 legepladser og udvendige grønne arealer. Vi varetager derved alle opgaver vedrørende kommunens terræn på Odense kommunes børnehuse og skoler. Herunder blandt andet etablering og renovering af legepladser, opsætning af hegn, afretning af græsplæner m.m.
Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. Når du er i praktik hos os, får du mulighed for at arbejde udendørs med både store og små opgaver både selvstændigt og i teams. Arbejdsopgaverne kan bl.a. være omlægning af flisegange, etablering af jordhøje, klipning af hæk m.m. Du vil i din elevtid få rig mulighed for at afprøve teori i praksis og du får en vejleder, som støtter dig i din uddannelse og som sammen med dig sikrer, at du når oplæringsmålene.
Vi forventer at du:
Ift. dig som person, lægger vi bl.a. vægt på, at du:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Løn for gartnerelever pr. 1. april 2026:
For elever under 25 år ligger lønnen mellem 13.791,57 pr. måned - 18.532,43 pr. måned.
Er du over 25 år får du voksenelevløn. Voksenelevlønnen er 25.729,14 pr. måned.
Du får løn under hele uddannelsen - både når du er i praktik og på skole. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Oplæringsperioderne foregår på Sanderumvej i Odense SV. Skoleperioderne foregår på KOLD College i Odense.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Lauge L. Gormsen tlf. 4020 5939
Ansøgningsfrist den 18. oktober 2026. Vi forventer at holde samtaler i uge 44.
Husk at vedlægge kopi af grundforløbsbevis (eller karakterer, hvis du ikke har afsluttet grundforløbet) og kopi af kørekort.
Er du fyldt 25 år og har relevant erhvervserfaring/uddannelse, skal du kontakte en erhvervsskole med henblik på at få lavet en realkompetencevurdering (RKV), som du skal vedlægge din ansøgning.
I By- og Kulturforvaltningen arbejder vi med alt fra byudvikling, kulturelle begivenheder, drift af kommunens ejendomme, veje og parker til lokalplaner, affaldsplanlægning og erhvervsudvikling. Vi er derfor mange forskellige slags ansatte. Biologer, rengøringsassistenter, ingeniører og vejmænd arbejder sammen om at skabe de bedste rammer for byen og understøtte en bæredygtige fremtid for Odense.
Med vores brede opgaveportefølje spiller vi i By- og Kulturforvaltningen en helt central rolle i Odenses udvikling mod at blive en storby med omtanke og i at sikre de bedste rammer for velfærden. Vores fælles mål i forvaltningen er at skabe bæredygtige løsninger for Odense, der fremmer økonomisk vækst og menneskelig værdi. Med andre ord arbejder vi for at gøre en forskel for borgerne i Odense. Som medarbejder i By- og Kulturforvaltningen er du med til at gøre den forskel, som er så vigtig for velfærden – uanset om du drømmer om at gøre den forskel for den enkelte borger i hverdagen eller for os alle sammen for fremtiden.