Analytisk sagsbehandler til Søværnets personel opbygning

Forsvaret

Karup

On-site

DKK 420,000 - 660,000

Full time

2 days ago
Be an early applicant
Application generator

A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.

Get past ATS filters

Job summary

Forsvaret i Karup søger en relationsstærk og analytisk sagsbehandler til at planlægge, styre og udvikle personelopbygningen. Rollen kræver evnen til at omsætte data til beslutninger og skabe samspil mellem disciplinerne i Søværnet og Forsvaret.

Stillingen indebærer tæt samarbejde med N1 og tværgående enheder samt mulighed for videreuddannelse og udvikling. Dagligdagen byder på sagsbehandling, analyse og praktisk eksekvering med fokus på bemanding og udvikling.

Qualifications

  • Udarbejde generel sagsbehandling på personelområdet.
  • Udarbejde analyser, prognoser og fremskrivninger.
  • Operere med regneark og datagrundlag for beslutninger.

Responsibilities

  • Varetage generel sagsbehandling og sagshåndtering på personelområdet.
  • Udarbejde Søværnets dimensioneringsgrundlag og skabe overblik over bemandingsbehov.
  • Udarbejde analyser, prognoser og fremskrivninger for udviklingen på personelområdet.
  • Støtte op om at eksekvere beslutninger på personel- og organisationsområdet i Søværnet.
  • Skabe og fastholde gode relationer til N1’s interessenter på tværs af enheder og niveauer.
  • Udvikling af pårørende- og veteranområdet i Søværnet.

Skills

Sagsbehandling
Analyse
Relationer
Planlægning

Education

Officeruddannelse
Akademisk baggrund

Tools

Excel

Job description

Har du lyst til at bruge din analytiske sans til noget, der faktisk gør en forskel – nemlig at sikre, at Søværnet har de rette mennesker på de rette tidspunkter? Trives du med at få styr på komplekse data, skabe overblik og omsætte det til konkrete beslutninger og handling? Så kan du meget vel være vores nye relationsstærke og analytiske sagsbehandler i Karup.

Du bliver en central spiller i arbejdet med at planlægge, styre og udvikle Søværnets personelopbygning. Kort sagt: Du er med til at sikre, at styrken på vandet hænger sammen med planerne på land – og at vi kan træffe solide, datadrevne beslutninger om bemanding, struktur og udvikling.

Om os

Du bliver en del af Søværnskommandoens N1 sektion (Personelpolicy og Struktur), som hver dag arbejder på at skabe de bedst mulige rammer for medarbejdere i Søværnet. Du får omkring 12 nye kollegaer i sektionen – en blanding af civile og militære – som både kan deres fag og har humor med på arbejde. Vi har en uformel omgangtone, hvor man både kan sparre fagligt og stadig grine sammen ved kaffemaskinen.

Hos os vil du opleve en høj grad af medbestemmelse og fleksibilitet mellem dine arbejdsdage på kontoret i Karup, dine udadvendte aktiviteter i Søværnet og hos øvrige samarbejdspartnere samt mulighed for hjemmearbejde. Vi lægger vægt på et godt arbejdsklima, et stærkt kollegafællesskab og et miljø, hvor der er plads til både fordybelse og udvikling. Du får gode muligheder for personlig og faglig udvikling, blandt andet gennem kurser, videreuddannelse og muligheden for at læse MMS i stillingen, samtidig med at du får tydelig eksponering over for Søværnets ledelse.

Om stillingen

I denne rolle kommer du til at arbejde tæt sammen med kollegaer i N1 og samarbejdspartnere på tværs af Søværnet og resten af Forsvaret. Du får en hverdag, hvor både analyse, relationsarbejde, sagsbehandling og praktisk eksekvering fylder – og hvor du hjælper med at omsætte beslutninger til konkret handling. Du vil være med til at forme, hvordan vi udvikler personelområdet fremover.

  • Varetage generel sagsbehandling og sagshåndtering på personelområdet.
  • Udarbejde Søværnets dimensioneringsgrundlag og skabe overblik over bemandingsbehov.
  • Udarbejde analyser, prognoser og fremskrivninger for udviklingen på personelområdet.
  • Støtte op om at eksekvere beslutninger på personel- og organisationsområdet i Søværnet.
  • Skabe og fastholde gode relationer til N1’s interessenter på tværs af enheder og niveauer.
  • Have ansvarsområder inden for udvikling af pårørende- og veteranområdet i Søværnet.
Om dig

Vi leder efter dig, der både kan nørde detaljer og samtidig holde øje med det store billede. Du må gerne være typen, der godt kan lide, at tingene hænger sammen i et regneark men som også trives med dialog, samarbejde og at få mange perspektiver i spil. Du er nysgerrig på mennesker og organisation og kan skabe tillid i dine relationer.

Hvis du er premierløjtnant og ikke har gennemført Føringskursus/VUK eller anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling .

  • Det er ønskeligt, at du har bred erfaring fra Søværnet, gerne med værnsfælles tjeneste.
  • Du kan have en akademisk baggrund kombineret med en officersuddannelse.
  • Du har interesse for mennesker, organisation og udvikling af personelområdet.
  • Det er en fordel, hvis dine styrker og FOKUS-kompetencer ligger inden for samarbejde, helhedssyn og relationer.
  • Du arbejder struktureret, trives med ansvar og kan omsætte analyser til konkrete anbefalinger.
  • Du kommunikerer klart og forståeligt – både skriftligt og mundtligt.
Vi tilbyder

Hos os får du en stilling med både struktur og frihed, hvor du kan sætte dit fingeraftryk på, hvordan Søværnet udvikler sig på personelområdet. Du bliver en del af et engageret team, der værdsætter samarbejde, videndeling og en ligefrem omgangstone. Vi tror på, at man både kan tage opgaven seriøst og stadig have det rart sammen på arbejdet.

Du kan se frem til et arbejdsmiljø med fokus på innovation, læring og løbende kompetenceudvikling. Vi tilbyder ansættelse efter overenskomst med mulighed for kvalifikationstillæg, pensionsordning, en 37 timers arbejdsuge med flekstid og gode muligheder for faglig og personlig udvikling – blandt andet videreuddannelse inden for relevante områder. Kort sagt: et sted, hvor der er plads til både ambitioner og balance mellem arbejde og privatliv.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.

I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A2 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark, nord + vest Europa, samt sejlads i danske farvande og Østersøen.

Dit daglige arbejdssted er Karup.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte N1 på telefon 7281 1913.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Ida Jo Heede på telefon 4024 9731 eller mail PKOM-IJH@mil.dk .

Ansøgningsfristen er den 18. oktober 2026.

Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter.

Stillingen er til besættelse den 1. december 2026 eller hurtigst muligt, men den endelige startdato vil blive koordineret med din nuværende chef.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Søværnskommandoen

Søværnskommandoen består af Kapacitetsdivisionen og Operationsdivisionen samt en ledelsessektion.

Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter, samt for at støtte underliggende myndighederes opgaveløsning.

Get your free, confidential resume review.
or drag and drop your file here.
Similar jobs

Similar jobs worth comparing

Analytisk sagsbehandler til Søværnets personel opbygning
Analytisk sagsbehandler til Søværnets personel opbygning

Forsvaret • Region Midtjylland

Hybrid
DKK 520,000 - 640,000
Kvalifikationstillæg
Pensionsordning
37 timers arbejdsuge med flekstid
+1
Elementleder Søges Til Personalepolicy I Søværnskommandoens N1
Elementleder Søges Til Personalepolicy I Søværnskommandoens N1

Forsvaret • Denmark

On-site
DKK 900,000 - 1,100,000
Fleksible arbejdstider
Hjemmearbejde
Udviklingsmuligheder
+1
Militærassistent for chefen for Søværnskommandoen
Militærassistent for chefen for Søværnskommandoen

Forsvaret • Region Midtjylland

On-site
DKK 680,000 - 750,000
Forsvarets Forsyningstjeneste søger militær sagsbehandler til Operativ Støttekommando, Koordinationssektion i Ballerup
Forsvarets Forsyningstjeneste søger militær sagsbehandler til Operativ Støttekommando, Koordinationssektion i Ballerup

Forsvaret • Ballerup Kommune

On-site
DKK 750,000 - 950,000
Oversergent som faglærer for nye værnepligtige i Søværnet
Oversergent som faglærer for nye værnepligtige i Søværnet

PARETO SECURITIES AS • Region Nordjylland

On-site
DKK 520,000 - 640,000
Video: Videreuddannelse
Personlig udvikling
Fællesskab og samarbejde
Administrativ medarbejder til Forsvarskommandoens Operationsstab
Administrativ medarbejder til Forsvarskommandoens Operationsstab

Forsvaret • Region Midtjylland

Hybrid
DKK 280,000 - 360,000
Sagsbehandler til Driftssektionen i Økonomi- og Driftsstaben i enten København eller Karup
Sagsbehandler til Driftssektionen i Økonomi- og Driftsstaben i enten København eller Karup

Forsvaret • København

On-site
DKK 650,000 - 850,000
Oversergent Som Faglærer For Nye Værnepligtige I Søværnet
Oversergent Som Faglærer For Nye Værnepligtige I Søværnet

Forsvaret • Denmark

On-site
DKK 520,000 - 680,000
Operatør til Maritime Assistance Service ved Søværnskommandoen i Karup
Operatør til Maritime Assistance Service ved Søværnskommandoen i Karup

PARETO SECURITIES AS • Karup

On-site
DKK 360,000 - 480,000
Sagsbehandler og Systemtekniker til Systems Administrations Center
Sagsbehandler og Systemtekniker til Systems Administrations Center

PARETO SECURITIES AS • Karup

On-site
DKK 420,000 - 540,000