Ambulant sygeplejerske til Ambulatorium for Affektive Lidelser
Almenpsykiatrisk Afdeling, Aalborg – Ambulatorium for Affektive Lidelser søger engageret og dygtig ambulant sygeplejerske til planlægning, koordinering og udførelse af ambulante behandlingsforløb i samarbejde med det øvrige teams faggrupper.
Om Jobbet Du vil kunne se frem til disse primære opgaver og funktioner:
- Tilrettelæggelse og koordinering af behandlingsforløb for patienter i målgruppe for det enkelte ambulatorium herunder også for patienter med dobbeltdiagnoser.
- Optimering af medicinsk behandling i samarbejde med behandlingsansvarlig læge.
- Medvirke til udarbejdelse af behandlingsplaner.
- 1. sygeplejerskesamtale med patienter efter indlæggelse.
- Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med fx kommune, bosted, egen læge, somatisk afdeling samt pårørendesamarbejde.
- Vurdering af patienters funktionsniveau, herunder evne til at opretholde struktur og balance i hverdagen i forhold til blandt andet at kunne arbejde eller studere.
- Vurdering og eventuel iværksættelse af interventioner ift. kropslig sundhed (KRAM).
- Planlægning og undervisning af patienter og pårørende (psykoedukation) såvel individuelt som i grupper.
Om dig Dygtig og engageret sygeplejerske, der har følgende egenskaber og kompetencer:
- Kompetencer inden for det affektive område, gerne uddannelse indenfor dobbeltdiagnose.
- Har lyst til diagnosespecialisering inden for psykiatrisk sygepleje.
- Har lyst til og interesse for misbrugsområdet.
- Er villig til at støtte op om forsknings- og udviklingsprojekter.
- Har lyst til at indgå i et team af kollegaer, der værner om styrken i forskellighed.
- Kan arbejde selvstændigt og samtidigt indgå i et tværfagligt behandlerteam.
- Kan arbejde i et miljø med forandringer.
- Har kørekort.
Vi tilbyder
- Mulighed for at udøve og udvikle dine kompetencer indenfor udredning og behandling af patienter med affektive lidelser.
- Mulighed for fleksible aftaler om arbejdstid.
- Indflydelse på egen tilrettelæggelse af arbejdet.
- Supervision.
- Faglig udviklings forum flere gange om året.
- Mentorordning og introforløb.
- Et inspirerende, godt og rummeligt arbejdsmiljø i en specialiseret enhed.
Om os Ambulatorium for Affektive Lidelser – med Team Depression og Team Bipolar - er aktuelt placeret på Mølleparkvej i Aalborg. I forbindelse med den fælles, store udflytning til Hospitalsbyen, vil vi om godt et års tid stå overfor en udflytning til Brandevej i Aalborg Øst i et nyt Ambulatoriehus.
Personalet i Ambulatorium for Affektive Lidelser består af speciallæger i psykiatri, læger i hoveduddannelse, specialpsykologer, psykologer, ambulatoriesygeplejersker, projektsygeplejersker, medicinstuderende, sygeplejestuderende, lægesekretærer, socialrådgiver samt musikterapeut. Yderligere er der tilknyttet diætist, fysioterapeuter og ergoterapeut.
Faglig kvalitet og kompetenceudvikling prioriteres højt. Der arbejdes med evidensbaserede metoder i behandlingen såvel i det individuelle behandlingstilbud som i gruppebehandling, ligesom vi arbejder tværfagligt i specialiserede teams.
Ambulatorium for Affektive Lidelser – Team Depression og Team Bipolar - varetager udredning og behandling af affektive lidelser på hovedfunktionsniveau og regionsfunktionsniveau.
Vi er en kombineret klinisk behandlings- og forskningsenhed der forener klinisk behandling på højeste niveau med ambitiøs og praksisnær forskning til gavn for patienter og udvikling af fremtidige behandling.
Almenpsykiatrisk Afdeling i Aalborg er en del af Aalborg Universitetshospital. Afdelingen er i løbende udvikling med fokus på faglig specialisering og mere ambulant behandling. Vores vision er at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen til gavn for patienter, brugere og pårørende.
Afdelingen omfatter både åbne og intensive sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse samt en omfattende ambulant funktion. Se mere her .
Vil du vide mere? Funktionsbeskrivelse kan rekvireres ved kontakt til sekretær Gitte Pedersen, tlf. 9764 3602 eller e-mail: gitped@rn.dk .
Yderligere information om stillingerne kan fås ved henvendelse til ambulatorieleder Anelia Larsen, e-mail: anpl@rn.dk , tlf. 61187482.
Hvis du er interesseret i mere detaljeret information om de to specialer kan du kontakte klinisk ambulatoriekoordinator Ann Vibæk Nielsen, tel. 21395964, eller e-mail: ann.vibaek.nielsen@rn.dk
Du kan her læse mere om arbejdet på Aalborg Universitetshsopital her: Mød en kollega .
Praktiske oplysninger Ansættelse 1. januar 2027 eller snarest.
Ansøgningsfrist 24. oktober 2026
Samtaler afholdes: 29. oktober 2026
- Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest.
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået med de relevante organisationer. Der er knyttet et funktionstillæg på 30.000,00 kr. årligt til stillingen som ambulant sygeplejerske.
- Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge. Mulighed for justering af arbejdstid vil kunne drøftes.
- Uddannelse af studerende og elever er en af Psykiatriens kerneopgaver, som alle medarbejdere bidrager til.
- I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.
AdresseMølleparkvej 10
9000 Aalborg
Danmark