A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Kolding Kommune søger en dygtig og engageret lærer til Alminde-Viuf Fællesskole for 1.–9. årgang. Du underviser på tværs af fag og bidrager til et stærkt kollegialt fællesskab.
Du arbejder med elevtrivsel, relationsarbejde og har fokus på inkluderende undervisning i et lokalt attraktivt miljø mellem Almind og Viuf.
Tiltrædelse snarest muligt; fast 37 timer om ugen; løn efter overenskomst.
Har du lyst til en hverdag, hvor du møder børn og unge i forskellige aldre, underviser i flere fag og bliver en vigtig del af et stærkt kollegialt fællesskab? Så er det måske dig, vi søger til Alminde-Viuf Fællesskole.
Vi søger en dygtig og engageret lærer, der har lyst og kompetencer til at undervise på tværs af vores skole fra 1.–9. årgang. Vi har brug for en alsidig lærer, der kan varetage undervisning i flere forskellige fag og trives med en varieret hverdag, hvor opgaverne kan spænde bredt.
Det vigtigste er, at du har lyst til at gøre en forskel for vores elever – både fagligt og socialt – og at du kan se mulighederne i at arbejde med børn og unge på forskellige alderstrin. Du er fleksibel, nysgerrig på din egen praksis og klar til at indgå i et tæt samarbejde med dine kolleger om at skabe gode læringsmiljøer for alle elever.
Du er drevet af visionen om det gode børneliv og vil sammen med dine kolleger arbejde for at skabe lige deltagelsesmuligheder for alle elever. Vi tager udgangspunkt i, at alle børn gør det bedste, de kan, og at vores opgave er at skabe rammer, hvor alle kan trives, lære og udvikle sig.
Stillingen er en fast stilling på 37 timer.
Vi er en skole, hvor både medarbejdere og elever trives og udfordres i et trygt og fagligt fællesskab med højt til loftet. Vi vægter at møde hinanden med hjælpsomhed og en god omgangstone.
Skolen bygger på værdierne fællesskab, faglighed, respekt, ansvarlighed og engagement i alle relationer – hvad enten det er i forhold til elever, forældre, kolleger, samarbejdspartnere i lokalområdet eller ledelsen.
Vi arbejder for almen dannelse, så vores børn og unge bliver aktive medborgere i samfundet – lokalt, nationalt og globalt.
Som medarbejder på Alminde-Viuf Fællesskole bliver du en del af en velfungerende skole med stærk forankring i lokalsamfundet. Skolen ligger i skøn natur midt mellem Almind og Viuf. Vi har ca. 430 elever fra 0.–9. årgang og 50 ansatte.
Tiltrædelse: Snarest muligt efter aftale.
Ansættelse: Fast stilling på 37 timer om ugen.
Løn: Efter gældende overenskomst.
Nærmere oplysninger: Kontakt viceskoleleder Casper Lund Thomsen på 23431702 for at høre mere om stillingen.
Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Overvejer du at flytte til Kolding Kommune? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding Kommune på www.komtilkolding.dk