Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
NENSIUS RESEARCH ApS søger en mandlig hjælper til et lille, erfarent team. Stillingen indebærer cirka én døgnvagt om ugen fra kl. 8 til 8 samt afløsning ved sygdom og ferie.
Arbejdet er fleksibelt med løbende planlægning og mulighed for at tiltræde med kort varsel. Rejser på 10–14 dage årligt kan forekomme, alt sammen tilpasset teamets behov. Vi søger en selvstændig kandidat med interesse for omsorg og samfund, der trives i en fleksibel hverdag og forstår vigtigheden af at støtte en ældre person
Vi søger en mandlig hjælper til vores gode team.
Har du lyst til at indgå i etteam af hjælpere, hvor dine personlige kompetencer værdsættes ligesom naturligvis en god styrke, fleksibilitet og personligt overskud forventes.
Vi har brug for dig til cirka 1 døgnvagt om ugen, altid fra kl. 8 til 8. Dertil afløsning ved sygdom og ferie. Der arbejdes ikke faste dage, idet vagtplanen lægges løbende i god tid og efter hjælpernes ønsker.
Du skal ligeledes kunne tage med på et antal rejser gennem året af 10-14 dages varighed, hvor du arbejder hveranden dag.
Oplæring og første vagter finder sted snarest.
En egnet kandidat er evt. selvstændig og herre over sin tid, og dermed fleksibel til at træde til med kort varsel og vil finde det attraktivt med en fast indtægt, ved siden af andre projekter. Vi tilbyder gode arbejdsvilkår med erfarne kolleger, der dækker ind for hinanden, når det er nødvendigt.
Du har en god fysik og går op i sund livsstil.
Du har kørekort og egen bil.
Du er ikke ryger.
Din højde er 170 - 180 cm
Din alder er 45-55 år
Du skal hjælpe Torben, der er en frisk 70 årig erhvervsaktiv glad og positiv person. Han er kørestolsbruger pga. sclerose. Erfaring fra lignende job er naturligvis en fordel, men der kræves ingen bestemte forudsætninger, idet oplæring finder sted, og jobbet kan bestrides af alle. En naturlig omsorgsfuld person med interesse for folk og samfund, og for at hjælpe, vil dog klare sig bedst.
Jobbet indebærer bl.a.
Hjælpe Torben op om morgenen.
Dagligt bad og toilette.
Daglige lettere øvelser.
Daglig oplæsning af aviser, mails mm. på dansk og engelsk.
Diverse huslig deltagelse.
Ledsagelse ud af huset til møder, og sociale arrangementer.
Vi bor i udkanten af Allerød på en dejlig lystejendom, og tilbyder gode hyggelige faciliteter med højt til himlen.