An application made for this job — a tailored resume and cover letter that speak straight to the posting.
Shell Biogas søger en agronom til at styrke relationer mellem landbruget og biogassektoren. Du vil være en nøgleperson i udviklingen af nye anlæg, strategier for gødningsprodukter og overholdelse af landbrugslovgivningen.
Du arbejder i grænsefladen mellem Shell Biogas og eksterne interessenter såsom landmænd, myndigheder og brancheorganisationer, samt støtter interne forretningsenheder.
Vi søger en agronom med indgående kendskab til landbrugssektoren, herunder gødningslovgivning og planteavl, kombineret med stærke strategiske og kommercielle kompetencer.
Du bliver en del af en virksomhed, der udvikler, ejer og driver biogasanlæg både nationalt og internationalt. Som agronom hos Shell Biogas får du en central rolle i at styrke samarbejdet mellem landbruget og biogassektoren. Dette er en unik mulighed for at påvirke relationen mellem en af verdens største biogasproducenter og landbrugserhvervet positivt, samtidig med at du bidrager til Danmarks førerposition i den globale grønne omstilling.
Som Agronom bliver du en del af et internationalt landbrugsteam ledet af Agronomy Manager, Kristian Petersen. Du fungerer som en af flere landbrugsfaglige specialister i Shell Biogas og bidrager herigennem til udviklingen af nye anlæg, udformningen af strategier for gødningsprodukter samt sikring af overholdelse og tilpasning til landbrugslovgivningen. Du vil også være en nøgleperson i udviklingen og vedligeholdelsen af relationer til landmænd, forskningsinstitutioner og landbrugsorganisationer.
I rollen får du en bred kontaktflade og arbejder i grænsefladen mellem Shell Biogas og eksterne interessenter såsom landmænd, brancheorganisationer og myndigheder, samtidig med at du understøtter interne forretningsfunktioner.
Vi søger en dygtig fagperson med stærk ekspertise inden for landbrugssektoren, særligt planteproduktion og den tilhørende lovgivning. Kendskab til husdyrproduktion og biogasindustrien, herunder miljømæssige forhold, er en klar fordel.
Når du bliver en del af Shell Biogas, bliver du medlem af et erfarent og ambitiøst team, der arbejder med den cirkulære økonomi. Fælles for os er ønsket om at skabe en bæredygtig fremtid for både mennesker og planeten.
Fra hovedkontoret i Odense er Shell Biogas europæisk markedsleder inden for udvikling, design, opførelse og drift af store, industrialiserede biogasanlæg. Vi er med til at skabe en bæredygtig fremtid ved at omdanne affald til værdi.
Virksomheden ejer og driver 14 biogasanlæg i Europa og 4 i USA ligesom vi løbende udvikler nye biogasprojekter. Shell Biogas beskæftiger i dag omkring 500 engagerede medarbejdere fordelt på kontorer og anlæg i Europa og USA.
Shell Low Carbon Solutions har ansvaret for at skabe fundamentet for Shells fremtid ud over de traditionelle forretningsområder og for i stigende grad at kunne tilbyde CO₂-reducerende løsninger, der hjælper vores kunder med at reducere der CO₂-aftryk.
For yderligere information, besøg venligst www.shell.dk