Don’t send a generic resume — generate a resume and cover letter tailored to this exact role.
Skolen ved Rønnebær Allé i Helsingør Kommune søger en engageret afdelingsleder til Team V, der kan lede en kompleks elevgruppe med autisme og vidtgående funktionsnedsættelser. Stillingen kræver tydelig retning, nærværende ledelse og tæt praksisnær dialog med medarbejdere og forældre.
Du refererer til den daglige pædagogiske leder og bidrager til drift, faglig udvikling og skolens samlede udvikling. Ansættelsen forudsætter ledelseskompetencer, strukturforståelse og tværfagligt samarbejde.
Brænder du for at skabe de bedste udviklings- og læringsmuligheder for børn og unge med betydelige og sammensatte funktionsnedsættelser?
Har du erfaring med specialområdet, og motiveres du af at være en nærværende leder tæt på både elever, medarbejdere og praksis? Så er du måske vores nye afdelingsleder i Team V.
Team V er et vidtgående specialiseret tilbud for børn og unge med betydelige og sammensatte funktionsnedsættelser, hvor tryghed, udvikling, læring og deltagelse tilpasses den enkelte elevs behov og forudsætninger.
Team V består af tre afdelinger, som på forskellig vis tilrettelægger den specialpædagogiske indsats omkring elevernes forskellige behov og forudsætninger. Fælles for alle elever er, at de har vidtgående funktionsnedsættelser og behov for omfattende støtte og individuelt tilrettelagte specialpædagogiske indsatser.
Denne stilling er knyttet til vores ASF-afdeling, hvor eleverne ud over deres vidtgående funktionsnedsættelser er inden for autismespektret. Eleverne har betydelige kognitive funktionsnedsættelser og komplekse støttebehov.
Det stiller særlige krav til den pædagogiske praksis og til de rammer, vi skaber omkring den enkelte elev. Struktur, forudsigelighed, kommunikation og en individuelt tilrettelagt tilgang er centrale elementer i hverdagen. Samtidig er vi optagede af hele tiden at få øje på den enkelte elevs muligheder for udvikling, læring og deltagelse.
Team V er placeret på Grydemoseskolen i Espergærde og er organisatorisk en del af Skolen ved Rønnebær Allé – Helsingør Kommunes samlede specialskole.
Du er en engageret og relationsstærk leder, som motiveres af at skabe de bedst mulige rammer for elever med komplekse behov. Du har forståelse for – eller en stærk interesse i – det specialpædagogiske arbejde med børn og unge inden for autismespektret og med vidtgående funktionsnedsættelser.
Du tror på, at de bedste løsninger skabes i et tæt samarbejde med medarbejdere, forældre og tværfaglige samarbejdspartnere.
Du er synlig i hverdagen og finder det naturligt at være tæt på praksis. I en afdeling med en kompleks elevgruppe er det vigtigt, at du som leder er nysgerrig på det, der sker tæt på eleverne, og at du sammen med medarbejderne kan undersøge og udvikle den pædagogiske praksis. Du kan skabe retning og følgeskab, samtidig med at du er handlekraftig og tydelig, når situationen kræver det.
Som afdelingsleder bliver du en central del af ledelsen i Team V. Du refererer til den daglige pædagogiske leder og bidrager til både den daglige drift, den faglige udvikling og den fortsatte udvikling af afdelingen.
Skolen ved Rønnebær Allé er Helsingør Kommunes specialskole. Skolen samler kommunens specialiserede undervisningstilbud og rummer en bred vifte af fagligheder og målgrupper.
Vi arbejder ud fra en fælles ambition om at skabe de bedst mulige udviklings- og læringsmiljøer for børn og unge med særlige behov. Samtidig vægter vi et stærkt fællesskab blandt medarbejderne, høj faglighed og et tæt samarbejde med familierne.
Som afdelingsleder i Team V bliver du en del af et engageret og ambitiøst ledelsesteam, der arbejder tæt sammen om både drift, udvikling og fælles retning.
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Daglig pædagogisk leder Christina Sommer på 40 33 30 34 eller skoleleder Mette Rovang Johannsen på telefon 25 31 10 50.
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.
Helsingør Kommune indhenter straffeattest og børneattest i forbindelse med ansættelsen.
16.10.26
d. 21.10.26
1. december 2026
Grydemosevej 1 3060 Espærgærde Danmark
Mette Lindbjerg Justesen, Administrativ leder
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt. 9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.