A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
SPAR Frederiksberg søger en afdelingsleder, der kan være købmandens højre hånd og drive butikken fremad med fokus på frugt & grønt. Du vil have ansvar for daglig drift, medarbejderudvikling og kundeoplevelsen i en lille, familiedrevet butik.
Stillingen kræver erfaring fra dagligvarebranchen, evne til at skabe engagement og gå forrest i implementeringen af kampagner og optimeringer. Arbejdstiderne er primært morgen- og dagsvagter med mulighed for at tilpasse weekendvagter.
Har du lyst til at tage mere ansvar og få en central rolle i en butik, hvor kvalitet, gode varer og stærke kundeoplevelser er i fokus? Måske drømmer du på sigt om selv at stå i spidsen for din egen butik, eller motiveres du bare af muligheden for at få mere ansvar og indflydelse. Uanset hvad, kan det være dig, vi leder efter.
Vi søger en afdelingsleder, der har lyst til at være købmandens højre hånd og tage ansvar for butikken, når købmanden ikke er til stede. For den rette profil kan stillingen samtidig være et naturligt skridt på vejen mod en fremtid som selvstændig købmand.
SPAR Frederiksberg Allé ejes og drives af købmandsparret Carsten og Shiela og er en lille, familieejet købmandsbutik med en tydelig profil. Butikken er mindre end en traditionel dagligvarebutik og har derfor en helt særlig nærhed i både kundekontakten og den daglige drift.
Sortimentet er nøje udvalgt med fokus på kvalitet, økologi og sæsonvarer og bærer præg af nysgerrighed, mod og nærvær. Her handler det ikke om at have det største udvalg, men om at have de rigtige varer og skabe en god oplevelse for kunderne.
Butikken ligger i en smuk, ældre bygning med højt til loftet, stuklofter og masser af charme. De historiske rammer er en naturlig del af butikkens atmosfære og den personlige kundeoplevelse.
Vi har et stærkt team på cirka 20 medarbejdere. Alle med store ambitioner for butikken, kundemødet og vores samarbejde.
Din primære opgave bliver at drive og udvikle frugt & grønt, men du vil også være med til at sikre overblik, fremdrift og samarbejde i hele butikken.
Du kommer til at arbejde primært morgen- og dagsvagter samt hver anden weekend. Vi er fleksible og tager gerne en dialog om dine ønsker til arbejdstider.
Hos os er alle opgaver vigtige - og vi hjælper hinanden på tværs.
Du har erfaring fra dagligvarebranchen, måske fra en traditionel dagligvarebutik, convenience eller en anden del af branchen. Du motiveres af at tage ansvar, skabe gode kundeoplevelser og være med til at få den daglige drift til at fungere og se tingene lykkes.
Vi forestiller os, at du:
Måske går du samtidig med en drøm om en dag selv at blive købmand? Så får du her en mulighed for at udvikle dig, få mere ansvar og få et bredt indblik i, hvad det kræver at drive en butik.
Hos os får du gode muligheder for at udvikle dig, både fagligt og personligt. Vi tror på at udvikle vores talenter internt og tilbyder derfor også relevante uddannelses- og karrieremuligheder, herunder mulighed for at tage købmandsuddannelsen. Måske er det netop her, din vej mod at blive købmand begynder.
Vi behandler alle ansøgninger løbende og fortroligt, og stillingsopslaget vil være aktivt, indtil vi har fundet den rette.
De bedste hilsner
Carsten Sole
Købmand, SPAR Frederiksberg
SPAR er en af Dagrofa koncernens lokale butikskæder og består i dag af 130 butikker fordelt over hele Danmark. Som en af de lokale går SPAR op i sine naboers hverdag. SPAR tænker på madpakkerne, aftensmaden, weekenden, mandag morgen, fredagshyggen og forkælelsen. Og SPAR tænker ikke mindst på din pengepung, så hverdagen også hænger sammen økonomisk.