Erhalte eine Antwort von diesem Arbeitgeber
Dein Lebenslauf und dein Anschreiben, genau auf das zugeschnitten, was gesucht wird.
Dannevirke Børne- og Ungehjem i Haderslev Kommune søger en afdelingsleder med stedfortræderfunktion til at lede og udvikle vores pædago giske arbejde. Stillingen omfatter ledelse af ca. 16 medarbejdere og tæt samarbejde med forstanderen for at sætte retning.
Du får en central rolle i ledelsen, mulighed for at præge den pædagogiske retning og organis ationsudviklingen. Arbejdet inkluderer bagvagt og ansvar for helheden samt et introduktionsforløb og efteruddannelse i neuropædagogik.
Dannevirke er et selvejende børne- og ungehjem med fire bogrupper og egen specialskole i Haderslev Kommune. Relationen til det enkelte barn er omdrejningspunktet. Vi arbejder med afsæt i relationspædagogik, neuropædagogik og forståelse for børnenes erfaringer og reaktioner.
Som afdelingsleder og forstanderens stedfortræder får du en central rolle i Dannevirkes ledelse og udvikling. Du bliver en tæt samarbejdspartner for forstanderen med mulighed for at præge både den pædagogiske retning og organisationens udvikling. Stedfortræderfunktionen overtager du efter en introduktionsperiode.
Du får den daglige pædagogiske ledelse af bogrupperne og det fulde personaleansvar for omkring 16 medarbejdere. Du sætter retning, giver faglig sparring og følger op på beslutninger med blik for både børnenes trivsel og medarbejdernes arbejdsmiljø. Som en del af ledelsesopgaven indgår du i bagvagten.
Du behøver ikke mestre alle dele af opgaven fra første dag. Men det er vigtigt for os, at du har fundet ro i din lederrolle og kan tage ansvar for helheden. Lederuddannelse og kendskab til neuropædagogik er en fordel.
Du får en selvtilrettelæggende lederstilling med stor frihed til at prioritere din indsats. Vi har tillid til din dømmekraft og giver dig råderum til at løse opgaven.
Du indgår ikke i grundbemandingen, og vores skemalægger varetager vagtplanlægning og dækning ved sygefravær. Det giver dig plads til personaleledelse, faglig udvikling og nærvær i bogrupperne.
Vi tilbyder et grundigt introduktionsforløb, løbende ledelsessparring og mulighed for efteruddannelse i neuropædagogik.
Stillingen er fast med tiltrædelse 1. februar 2027 eller efter aftale.
Du ansættes på jobløn, og individuel kontrakt. Månedslønnen er 50.000–53.000 kr. afhængigt af kvalifikationer og erfaring. Hertil kommer 17,3 % arbejdsgiverbetalt pension og sundhedsordning.
Vi indhenter referencer forud for ansættelse, og du skal kunne fremvise tilfredsstillende straffe- og børneattest.