A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
WSP Danmark søger en ambitiøs Afdelingschef til Havne og Geoteknik, med ansvar for afdelingen i Høje-Taastrup og Esbjerg. Du leder kostcenter, marked og vækst og udvikler afdelingens kompetencer i tæt samarbejde med resten af koncernen.
Du får en中央 rolle i at drive forretningsudvikling, kundeopbygning, tilbudsledelse og faglig ledelse af projekter inden for havne, marine og geoteknik samt fokus på tid, økonomi og kvalitet.
Vi søger en ambitiøs Afdelingschef til vores afdeling for Havne og Geoteknik med medarbejdere på vores kontorer i Høje-Taastrup og Esbjerg. I WSP Danmark arbejder vi med spændende og komplekse havne-, marine- og geotekniske projekter. Som led i vores vækstambitioner ønsker vi at styrke forretningen med en dedikeret leder.
Vi søger en erfaren profil med en stærk baggrund inden for projektering og gennemførelse af havne-, marine- og geotekniske projekter. Du får en central ledelsesrolle med ansvar for medarbejdere, marked, forretningsudvikling, projektleverancer, projektledelse og kundeudvikling i en dynamisk rådgivningsvirksomhed.
Du får ledelsesansvaret for WSP Danmarks afdeling for Havne og Geoteknik, som i dag består af dygtige ingeniører og specialister placeret i Høje-Taastrup og Esbjerg. Afdelingen arbejder på tværs af havneinfrastruktur, marine konstruktioner, kystteknik og geoteknik. Opgaverne spænder fra forundersøgelser og konceptudvikling til detailprojektering og bistand under udførelsen på nogle af Danmarks vigtigste infrastrukturanlæg. Afdelingen er organisatorisk forankret i divisionen Transport & Infrastruktur. Se mere om afdelingen her: Havne og kyster | WSP
Som Afdelingschef for Havne og Geoteknik får du det fulde ansvar for afdelingens kostcenter, marked, resultater, udvikling og vækst. En central opgave bliver at udvikle afdelingens kompetencer og markedsposition i tråd med WSPs strategiske ambitioner og skabe en førende praksis inden for havne og geoteknik.
I tæt samarbejde med kolleger på tværs af Transport & Infrastruktur, Miljø, Vand, Energi samt WSPs globale netværk inden for havne, marine og geoteknik sikrer du, at kunderne får adgang til de bedste kompetencer i organisationen, samtidig med du skaber attraktive udviklingsmuligheder for medarbejderne.
I WSP lægger vi vægt på at skabe muligheder, der understøtter både din faglige og personlige udvikling. Du bliver en del af et miljø med erfarne kolleger, som støtter og udfordrer hinanden.
Din baggrund kan variere, men det er afgørende, at du har dokumenteret erfaring med at lede komplekse tilbud, udvikle kunderelationer og skabe forretningsmæssig vækst. Du er nysgerrig og kommercielt orienteret, har stærk markedsindsigt, gode kommunikationsevner og brænder for strategisk udvikling.
Vi forventer at du kan nikke ja til følgende:
Hos WSP bliver du en del af en af verdens førende rådgivningsvirksomheder – et sted, hvor vi arbejder for at fremtidssikre vores byer, natur og miljø.
Du bliver også en del af vores innovationsprogram "Future Ready", der hjælper os med at designe til fremtiden og integrere tendenser inden for klima, samfund, teknologi og ressourcer i vores projekter.
Her får du adgang til internationale ekspertmiljøer og stærke faglige netværk – og du vil opleve et samarbejde på tværs af både kompetencer og geografier, fordi vi ved, at vi når længst sammen.
Hos WSP får du en arbejdsplads, hvor du kan vokse både fagligt og personligt. Du får adgang til vores globale læringsplatforme WSP Learns og WSP Cornerstone, hvor tusindvis af kurser og læringsforløb giver dig mulighed for løbende at styrke både dine faglige og personlige kompetencer.
Vi ved, at arbejdet ikke er alt, og derfor indbyder vores kultur til fleksibilitet, så du kan navigere i både dit arbejds- og privatliv. Vi værner om et godt arbejdsmiljø og en stærk social kultur. Vores personaleforeninger arrangerer alt fra sommerfester til hyggelige hverdagsaktiviteter, og vi har en lækker kantine med to‑go aftensmad samt massageordning. Derudover får du attraktive personalegoder som pensionsordning, sundhedsforsikring, aktiekøbsprogram og gratis parkering.
WSP er en af verdens førende rådgivningsvirksomheder inden for ingeniørarbejde, naturvidenskab og infrastrukturløsninger. Med tværfaglig ekspertise arbejder vi for at udvikle og styrke samfund der skaber værdi for mennesker. Fra vores lokale rødder til vores globale tilstedeværelse i dag er WSP repræsenteret i mere end 50 lande og beskæftiger cirka 83.000 medarbejdere, som vi kalder Visioneers. Sammen udvikler vi banebrydende løsninger og leverer innovative projekter inden for transport, infrastruktur, miljø, byggeri, energi, vand samt minedrift og metaller. WSP er børsnoteret på Toronto Stock Exchange (TSX: WSP)