An application made for this job — a tailored resume and cover letter that speak straight to the posting.
Andersen Partners i Aarhus søger en ny advokatfuldmægtig til insolvens-teamet. Du får mulighed for at arbejde tæt med erfarne kolleger på tværs af kontorerne og deltage i varierende sager, der giver bred indsigt i insolvensområdet.
I forløbet fokuserer vi på læring og karriereudvikling med en mentor ved din side, og du udvikler både faglige og personlige kompetencer. Vi vægter dine menneskelige egenskaber, kommunikation og integritet højt og tilbyder et uformelt arbejdsmiljø og mulighed for
Hos Andersen Partners udvikler vi fremtidens juridiske talenter. Lige nu søger vi en ny advokatfuldmægtig til vores insolvens team på kontoret i Aarhus. Teamet i Aarhus er en del af Andersen Partners’ samlede insolvensafdeling, som samarbejder om sagerne på tværs af kontorerne. Du bliver derfor en del af et passioneret og dynamisk team både i Aarhus og Kolding, hvor alle bidrager til at levere den ypperste service til vores klienter.
Vi tror på, at et fagligt stærkt fællesskab med fokus på udvikling og trivsel danner det bedste grundlag for, at alle kan vokse og styrke både faglige og personlige kompetencer.
I fuldmægtigforløbet har vi fokus på den rette kombination af teoretisk og praktisk læring, og du får rig mulighed for at arbejde med forskelligartede opgaver. Du får en bred indsigt i insolvensområdet, og din evne til at se løsninger og forstå klienternes forretning styrkes.
Fuldmægtigforløbet er et vigtigt fundament for at omsætte jura i praksis og udvikle dig til en fremragende advokat. Vi sikrer den nødvendige sparring og en mentor på din sidelinje.
Du er ved at færdiggøre eller har netop afsluttet din cand.jur. med et flot resultat. Det kan også være, at du allerede er i gang med et fuldmægtigforløb og ønsker at skifte. Udover dine faglige kompetencer vægter vi også dine personlige egenskaber for at sikre et godt samspil i teamet og med klienterne.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med – eller en stor interesse for – at integrere AI værktøjer til at automatisere og effektivisere daglige rutiner.
Du er fagligt dygtig og ambitiøs, og har fokus på at skabe resultater i samarbejdet med dine kolleger. Du er tillidsvækkende og en dygtig kommunikator, der forstår at sætte klienten i fokus. Du arbejder kvalitetsbevidst og leverer dit bedste hver gang.
Hos Andersen Partners tilbyder vi dig en unik mulighed for at arbejde med de bedste i branchen. Vi er fagligt dygtige, har højt til loftet, et uhøjtideligt arbejdsmiljø, og masser af plads til hjælpsomhed, sparring og smil i en travl hverdag. Samtidig kan du forvente at få den nødvendige feedback, som hjælper dig videre i din udvikling.
Som ansat får du glæde af en række sociale arrangementer bl.a. udviklingstur og julefrokost. Derudover tilbyder vi konkurrencedygtig løn- og ansættelsesvilkår inkl. personalegoder som bl.a. kantineordning med fokus på sund og varieret mad.
Jobfunktion: Fuldmægtig
Stillingstype: Fuldtid