Adjunktur med forankring i fagets kunstneriske metoder og landskabernes forandringsprocesser

Aarch

Aarhus

On-site

DKK 535,680 - 669,600

Full time

14 days+
Application generator

A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.

Get past ATS filters

Benefits offered by this job

Kreativt forskningsmiljø
Mulighed for pædagogisk opkvalificering

Job summary

Aarch i Aarhus søger en adjunkt med fokus på transformation af landskaber og byer gennem kunstneriske metoder. Stillingen indebærer forskning og undervisning i et innovativt miljø med stærke samarbejdsmuligheder.

Vi leder efter en kandidat med ph.d.-kvalifikationer og evner til at formidle kompleks viden. Ansættelsen er heltid med opgaver i forskningslaboratoriet og undervisning på både bachelor- og kandidatuddannelser.

Qualifications

  • Stærke kompetencer inden for kunstnerisk udvikling.
  • Relevant forsknings- og undervisningserfaring.
  • Evner til at navigere i komplekse faglige kontekster.

Responsibilities

  • Forsknings- og undervisningsopgaver fordelt 50/50.
  • Bidrage til transformation af landskaber og byer.
  • Skabe æstetiske undersøgelser via kunstneriske metoder.

Skills

Kunstnerisk udvikling
Formidling
Samarbejde
Arkitektonisk forståelse

Education

Ph.d.-niveau inden for relevante emner

Job description

Adjunktur med forankring i fagets kunstneriske metoder og landskabernes forandringsprocesser

Vil du være med til at uddanne og udvikle morgendagens arkitekter til at tage ansvar for fremtidens landskaber, byer og bygninger i en tid præget af forandring og økologisk krise? Og vil du gennem forskning og i samarbejde med de studerende være med til at udvikle forestillingsevnen som drivkraft for en smukkere og mere ansvarlig arkitektur?

Har du lyst til at arbejde i stærke, flerstemmige fællesskaber, hvor undervisning, forskning og praksis mødes? Og vil du være en del af et miljø, hvor samarbejde på tværs af fagligheder, generationer og perspektiver er afgørende for at skabe arkitektur, der er bæredygtig, inkluderende og forankret i virkeligheden?

Arkitektskolen Aarhus opslår et adjunktur med fokus på arkitektfagets kunstneriske metoder og forandringsprocesser i vores landskaber og byer. Stillingen er en del af skolens strategiske satsning på at styrke diskussionen om en smukkere arkitektur – forstået som en undersøgelse af æstetiske værdier i relation til samtidens planetære, samfundsmæssige og rumlige udfordringer.

I de kommende år har Arkitektskolen Aarhus et særligt fokus på transformation og kunstnerisk metode. På tværs af skalaer, typologier og emnefelter tager vores indsatser afsæt i dette fokus samt i beslægtede områder som historiebevidsthed, ressourceansvarlighed, teknologiforståelse og æstetisk resonans. Adjunkturet skal i denne sammenhæng bidrage til at udvikle nye blikke på koblingen mellem landskabets økologiske dynamikker og arkitekturens materialitet, samt til at sætte billeder herpå igennem kunstnerisk udvikling.

Vi søger derfor en profil med stærke kompetencer inden for kunstnerisk udvikling samt relevant forsknings- og undervisningserfaring med afsæt i en by- og landskabsfaglig tilgang til arkitektur.

Stillingen er tilknyttet Forskningslaboratorium 1 og miljøet omkring Center for kommende landskaber, men indgår samtidig i opbygningen af en faglig klynge inden for kunstnerisk metode, hvor etablerede forskningsmiljøer kobles med nye stemmer.

Dine kvalifikationer

Adjunkturets fokusområde er transformation af landskaber og byer set i et historisk, nutidigt og fremtidigt lys. Her er naturbegrebet og naturforståelsen en vigtig forudsætning for at kunne sætte retning for disse transformationer, uanset om det er i by- eller landområder, dyrkede eller bebyggede.

Adjunkturets metodiske afsæt ligger inden for arkitektfagets og arkitekturforskningens kunstneriske metoder, som en måde at åbne feltet op gennem konkrete rumlige og æstetiske undersøgelser, og som en måde at skabe nye erkendelser og handlemuligheder. Disse knytter sig til kritiske dagsordner i en verden med klima- og biodiversitetskrise, ressourceknaphed samt demografiske og sociale udfordringer.

Vi søger en ny kollega med høj faglighed, som har evner og lyst til at formidle og samarbejde. En kollega, der kan navigere i det store skalaspring som kendetegner fagfeltet, og bringe formgivning, rumlig forståelse og sanselighed i spil med afsæt i en ny økologisk forståelse af landskabers og byers forandringsprocesser.

Vi forventer, at du har stærke arkitektoniske kompetencer og håber også, at du kommer med indsigt i aktuelle praksisser set i et klimatisk perspektiv, samt har interesse for samspillet mellem tværfagligheder.

Et adjunktur er en videreuddannelsesstilling på fuld tid, hvor hovedopgaverne er forskning og undervisning i forholdet 50/50. Stillingen vil derudover i begrænset omfang også omfatte administration, visionsarbejde samt tværinstitutionelt og eksternt samarbejde. Arkitektskolen vil sikre, at adjunkten får supervision og mulighed for pædagogisk opkvalificering.

Stillingen ønskes besat fra 1. oktober 2026 eller efter nærmere aftale.

Løn og ansættelsesvilkår efter AC-overenskomsten.

Adjunkturets tilknytning

Adjunkturet vil blive tilknyttet skolens Forskningslaboratorium 1 samt efter nærmere aftale Center for kommende landskaber.

Stillingens undervisningsdel vil gå på tværs af bachelor- og kandidatuddannelsens kurser og atelierer. Undervisningen vil omfatte opgaveplanlægning, tegnebordsundervisning, forelæsninger, workshops, studierejser, studiekredse samt tværgående kurser inden for adjunkturets fagområde.

Stillingens forskningsdel vil være orienteret både teoretisk og begrebsligt inden for adjunkturets fagområde samt mod udviklingen af kunstneriske metoder.

Hvad vi tilbyder

På Arkitektskolen Aarhus tilbyder vi et kreativt og innovativt forsknings- og undervisningsmiljø. Vi uddanner arkitekter på højeste niveau og er blandt Europas mest anerkendte arkitektskoler. Skolens fundament har rødder i en skandinavisk arkitekturtradition, hvor vi gennem kritisk refleksion, en eksperimenterende praksis samt udforskning af materialer, metoder, håndværk og teknologier bidrager aktivt til udviklingen af arkitekturens felt og til samfundet som helhed. Vi tilbyder vores studerende adgang til et vidensgrundlag, som er funderet i den kunstneriske metode og tradition, er praksisnært og baseret på den nyeste forskningsviden.

Arkitektskolen Aarhus har stærke forskningsmiljøer inden for områder som by- og landskabsudvikling, bygningskunst, klimatilpasning, bæredygtighed, materialer, æstetik, tektonik og kulturarv. Vi har avancerede digitale kompetencer, førsteklasses værkstedsfaciliteter og har et klart fokus på at integrere praksisorienterede eksperimenter i både forskning og undervisning.

Som ansat på Arkitektskolen Aarhus får du mulighed for at arbejde sammen med mennesker i forskellige aldersgrupper og fra mange kulturer. Vi samarbejder påkryds og tværs, og alle spiller en vigtig rolle og har derfor en stemme uanset stilling. Vi tror på, at gensidig anerkendelse og fokus på samarbejde skaber de bedste rammer for en attraktiv og levende arbejdsplads.

Vi vægter den faglige trivsel højt og arbejder målrettet for dette både blandt medarbejdere og studerende.

Krav til ansøger og ansøgning

Ansættelse som adjunkt forudsætter videnskabelige kvalifikationer på ph.d.-niveau inden for opslagets emneområde.

Arkitektskolen Aarhus anvender dansk som hovedsprog og engelsk som andet sprog. Hvis du ikke behersker dansk, forventer vi, at du gradvist opbygger danskkundskaber, så du kan indgå i faglige samtaler på dansk.

Du ansøger ved at udfylde ansøgningsformularen i vores rekrutteringssystem Varbi.

I formularen skal du uploade en ansøgning, hvori du beskriver et eller flere mulige forskningsområder og/eller projekter inden for opslagets fagområde samt redegør for dine tanker vedrørende undervisning. Den samlede ansøgning må ikke overstige 6 A4-sider.

Herudover skal du uploade:
  • Kopi af bevis for beståede eksaminer på kandidat og ph.d.-niveau
  • Portfolio med udvalgte eksempler på din professionelle, kunstneriske, akademiske og/eller undervisningsbaserede praksis (Max 20 MB)

Ansøgningen skal uploades, så den er arkitektskolen i hænde senest torsdag den 25. juni 2026.

Yderligere Information

Arkitektskolen benytter shortlisting. Shortlisting betyder, at kun de ansøgere, der ud fra en samlet vurdering bedst matcher arkitektskolens behov, sendes videre til en faglig bedømmelse. Udvælgelsen sker i henhold til opslagets formelle og faglige krav til ansøgerne. Alle ansøgere vil blive informeret om, hvorvidt deres ansøgning er blevet shortlistet til bedømmelse.

De globale forandringer verden står midt i kræver handling. På Arkitektskolen Aarhus uddanner og udvikler vi arkitekter, der tager ansvar for fremtidens landskaber, byer og bygninger.

Vi arbejder for en arkitektur, der er både smuk og ansvarlig – hvor æstetik og etik går hånd i hånd. Med forestillingsevnen som drivkraft styrker vi håbet, gentænker arkitekturens praksis og forbinder tid og sted gennem transformation.

I stærke, flerstemmige fællesskaber samarbejder vi på tværs af fagligheder for at udforske arkitekturens spændvidde og uddanne arkitekter, der tager vare på klimaet, naturen og mennesket – og som bidrager aktivt til samfundets udvikling.

Fælles om en smuk og ansvarlig arkitektur

Ansættelsesform Tidsbegrænset ansættelse mere end 6 måneder

Get your free, confidential resume review.
or drag and drop your file here.
Similar jobs

Similar jobs worth comparing

Studieadjunkt med forankring i fagets praksis til Arkitektskolen Aarhus
Studieadjunkt med forankring i fagets praksis til Arkitektskolen Aarhus

Aarch • Aarhus

On-site
DKK 30,000 - 45,000
Kreativt arbejdsmiljø
Kollegiale relationer
Fleksible arbejdstider
Ekstern lektor søges til Arkitekturens Teknologi
Ekstern lektor søges til Arkitekturens Teknologi

PARETO SECURITIES AS • København

On-site
DKK 180 - 240
Timelønnet deltidsstilling
328 timer årligt
Adjunktur: Kunstneriske Metoder i Landskabsarkitektur
Adjunktur: Kunstneriske Metoder i Landskabsarkitektur

Aarch • Aarhus

On-site
Kreativt forskningsmiljø
Mulighed for pædagogisk opkvalificering
Institutleder søges, Det Kongelige Akademi
Institutleder søges, Det Kongelige Akademi

Arkitektforeningen • København, Kalundborg

On-site
DKK 760,000
Kreativt og udviklende arbejdsmiljø
Mulighed for egen udvikling
Gensidig inspiration og sparring
It-Arkitekt Til Digitalisering På Aalborg Universitet
It-Arkitekt Til Digitalisering På Aalborg Universitet

Aalborg University • Aalborg

On-site
DKK 700,000 - 950,000
Efteruddannelse
Work-life balance
Hjemmearbejde
+1
Administrativ koordinator (Barselsvikariat) ved Institut for Byggeri og Bygningsdesign
Administrativ koordinator (Barselsvikariat) ved Institut for Byggeri og Bygningsdesign

Aarhus Universitet • Aarhus kommune

On-site
DKK 350,000 - 480,000
Administrativ koordinator (Barselsvikariat) ved Institut for Byggeri og Bygningsdesign
Administrativ koordinator (Barselsvikariat) ved Institut for Byggeri og Bygningsdesign

Sekretariat, CAE • Aarhus

On-site
DKK 379,000 - 513,000
Arkitekt til tværfaglig projektledelse af bygherreleverancer – Center for Ejendomme
Arkitekt til tværfaglig projektledelse af bygherreleverancer – Center for Ejendomme

Laeger • Denmark

On-site
DKK 558,000 - 781,200
Projektleder med webprofil til Faculty of Natural Sciences
Projektleder med webprofil til Faculty of Natural Sciences

Dekanat, Natural Sciences • Denmark

On-site
DKK 420,000 - 560,000
Arkitektpraktikant til Byrum & Landskab
Arkitektpraktikant til Byrum & Landskab

PARETO SECURITIES AS • Aarhus

On-site
DKK 89,000 - 134,000