Don’t send a generic resume — generate a resume and cover letter tailored to this exact role.
Nord er et full-service mediebureau som siden 2002 har hjulpet erhvervskunder med online og offline markedsføring. Stillingen som Account Manager fokuserer på salg af annoncer i Flytteguiden og opbygning af relationer gennem telefoniske samtaler og digitale møder.
Du vil have ansvar for at afdække kundernes behov, præsentere skræddersyede løsninger og udvikle salget til 56 kommuner. Teamet består af ca. 20 medarbejdere med fokus på resultater og godt samarbejde.
Vil du være med på rejsen hos et modent mediebureau med ambitiøs vækst?
Søger du en arbejdsplads, hvor du kan udvikle dig gennem mange år – og måske fejre 5-10-20 års jubilæum? Er du struktureret, punktlig og ansvarsbevidst? Kan du se dig selv i en stilling, hvor kundekontakten og relationerne primært opbygges via telefon?
Så er det måske dig, vi leder efter, som vores nye Account Manager hos Nord med fokus på vores eget produkt, Magasinet Flytteguiden.
Som vores nye Account Manager vil du primært få ansvaret for salg af annoncer i vores magasin Flytteguiden, som er et kommunesegmenteret magasin, der sendes til tilflyttere i 56 kommuner. Annoncørerne, dvs. dine kundekontakter, i Flytteguiden er bl.a. være tandlæger, institutioner, kommuner, museer, golfklubber, fitnesscentre, dyrlæger, banker, biografer mv.
Din berøringsflade med Nords produkter udvikles år efter år, og da vi har 200+ projekter årligt, er der rig mulighed for udvikling i rollen, mens du vil starte med Flytteguiden som dit primære produkt.
Fælles for alle vores produkter er, at vi selv står for alt indhold, herunder konceptudvikling, artikler, billeder, layout mv. – alt sammen udført in-house af dine kommende kolleger, som du deler kontor med i Viby J.
Din primære opgave som Account Manager bliver at opsøge og afdække kundernes behov inden for online og offline markedsføring og præsentere løsninger, der passer præcist til deres forretning. Vi kan nemlig dække stort set alle kunders markedsføringsbehov – både online og offline. Det er vigtigt at understrege, at vi udelukkende hjælper erhvervskunder, hvorfor du også udelukkende vil have med B2B salg at gøre.
I din hverdag vil du derfor blandt andet:
Da meget af din hverdag vil bestå af at kommunikere med nuværende samt potentielle kunder, er det vigtigt, at du er flydende og velformuleret på dansk – både på skrift og i tale.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
Dit mindset, dine værdier og din arbejdsmoral er vigtigere for os end den rette erfaring. Så hvis du har lysten til at starte din salgskarriere hos os, er du velkommen til at ansøge. Kommer du med erfaring inden for opsøgende og udviklende salg, er det naturligvis ikke en ulempe.
Hos Nord vil du blive en del af et team med kolleger, der kommer med vidt forskellig baggrund. Vores salgsafdeling består af ca. 20 engagerede medarbejdere, en god blanding af mænd og kvinder, en aldersgruppe fra start 20’erne til 60+, og en række helt forskellige personligheder. Derudover er vi en virksomhed, der evner at fastholde medarbejdere, så vi har en lang række medarbejdere med 5+ års erfaring (og flere, som har fejret både 15 og 20+ års jubilæum).
Kort sagt - vi sætter pris på diversitet og tror på, at vores forskelligheder gør os stærkere, både som mennesker og som virksomhed.
Udover at tilbyde en hverdag, hvor du typisk får et smil på læben mere end blot et par gange i løbet af dagen, og hvor der er meget kort fra direktør til ansat, så får du også følgende:
Nord er et full-service mediebureau, som siden 2002 har assisteret virksomheder med både online og offline markedsføring. Med cirka 45 medarbejdere har vi den specialiserede viden til at dække alsidige markedsføringsbehov. I 2022 slog vi Nord Advertising og Nord Digital sammen til ét samlet mediebureau, som favner både online og offline markedsføring for erhvervskunder.
Vores værdigrundlag består af LEA – Loyalitet, Engagement og Ansvarsbevidsthed, og danner et fælles grundlag for, hvordan vi arbejder sammen.