Turn this role into an interview — a resume and cover letter built around what this employer wants.
STARTEX i Støvring søger en Account Manager, der kan udvikle eksisterende kunder og åbne døren til nye. Du bliver bindeled mellem kunder og STARTEX' indkøbs- og produktorganisation i en international Brand House med fokus på Wholesale og Retail.
Du har mindst tre års erfaring med B2B-salg og account management, stærk købmandsforståelse og hunter-mentalitet. Rollen byder på ansvar og synlige resultater i vækst og omsætning i Danmark og internationalt.
Har du købmandsgen, energi og lyst til både at udvikle eksisterende kunder og åbne døren til nye? Som Account Manager hos STARTEX får du en central rolle i et internationalt Brand House, hvor tempoet er højt, mulighederne mange, og hvor din indsats kan ses direkte på salget.
Du har ansvar for din egen kundeportefølje og frihed til at skabe vækst gennem stærke relationer, opsøgende salg og godt købmandskab.
Bliv en del af et internationalt Brand House
STARTEX driver, udvikler og kommercialiserer brands og produkter inden for mode, sport og fritid gennem Wholesale og Retail. Som Account Manager er du en vigtig del af Wholesale-forretningen og arbejder med professionelle B2B-kunder som detailkæder og større selvstændige forhandlere.
Dit marked spænder – afhængigt af de enkelte brands – over Danmark, Norden og øvrige europæiske markeder, hvor du skal både udvikle potentialet hos eksisterende kunder og aktivt opsøge nye.
Du er samtidig bindeleddet mellem kunderne, markedet og STARTEX' indkøbs- og produktorganisation. Din viden om kundernes behov, efterspørgsel og markedstendenser skal omsættes til konkrete salgsmuligheder.
Dine vigtigste ansvarsområder:
Kommerciel profil med stærkt købmandsgen
Du har minimum tre års erfaring med B2B-salg og account management, gerne fra en handelsvirksomhed, producent eller Brand House med fysiske produkter.
Du har selv drevet salgsprocessen og kan omsætte muligheder til konkret salg og indtjening. Samtidig har du en tydelig hunter-dimension og motiveres af at opsøge nye kunder og skabe forretning – både i Danmark og internationalt.
Du forstår sammenhængen mellem kunde, brand, produkt, pris og indtjening og har det købmandsgen, der gør, at du spotter en god forretning og handler på den. Praktisk salgserfaring og dokumenterede resultater vægter højere end din formelle uddannelsesbaggrund.
Du skaber relationer – og resultater
Du er energisk, udadvendt og resultatorienteret. Du får energi af kundedialogen og trives med at kombinere langsigtede relationer med et højt aktivitetsniveau inden for new business.
Du tager initiativ, følger mulighederne til dørs og trives i et dynamisk og købmandsdrevet miljø, hvor beslutningsvejene er korte, og gode muligheder skal gribes, når de opstår.
Hvorfor STARTEX?
Her får du mere end en klassisk Account Manager-rolle. Du har mulighed for at arbejde med stærke brands, udvikle din egen kundeportefølje og skabe ny forretning på tværs af markeder.
Du er tæt på både kunder, brands og produkter og har mulighed for at påvirke, hvordan markedets behov omsættes til konkrete kommercielle muligheder. For dig, der har købmandsgen, huntermentalitet og lyst til internationalt salg, er det en rolle med stort selvstændigt ansvar og gode muligheder for at sætte dit eget aftryk på væksten.
STARTEX som arbejdsplads
Hos STARTEX er ambitioner, resultater og samarbejde tæt forbundne. STARTEX tror på, at de rigtige mennesker er forudsætningen for alt, hvad der opnås, og kulturen er bygget op omkring tre grundlæggende værdier:
Hos STARTEX er værdierne ikke bare ord på en væg - de er fundamentet for, hvordan de agerer over for kunder, leverandører, samarbejdspartnere og ikke mindst hinanden – på tværs af afdelinger, lande og kulturer.
Om STARTEX
STARTEX er et internationalt Brand House, der driver, udvikler og kommercialiserer en portefølje af stærke brands inden for mode, sport og fritid. Forretningen bygger på evnen til at kombinere attraktive brands og produkter med stærkt købmandskab og konkurrencedygtige priser – og bringe dem effektivt til markedet gennem to kommercielle kanaler: Wholesale og Retail.
Som Brand House arbejder STARTEX med hele den kommercielle værdikæde – fra udvikling og positionering af brands og produkter til salg, distribution og direkte kontakt med både professionelle kunder og forbrugere. Virksomheden designer og producerer egne brands og indgår samtidig i tætte samarbejder med nogle af verdens førende mærkevareproducenter inden for dame-, herre- og sportstøj.
Gennem Wholesale distribueres brands og produkter internationalt til førende varehuse og detailkæder, mens Retail bringer STARTEX tættere på slutforbrugeren gennem egne butikker, webshops og internationale Marketplaces. Det giver STARTEX en stærk kommerciel platform og værdifuld indsigt i både kunder, forbrugere og markeder.
STARTEX blev grundlagt i 2002 og har i dag domicil i Støvring syd for Aalborg, suppleret af kontorer, butikker og showrooms i Søborg, Stockholm og Oslo.
Med en årlig omsætning på 600 mio. kr., mere end to årtiers erfaring, en stærk brandportefølje og en skalérbar forretningsmodel er STARTEX i fortsat udvikling. Ambitionen er at udvikle brands, skabe attraktive produkter og omsætte markedspotentiale til vækst – og dermed være et attraktivt Brand House for både kunder, samarbejdspartnere, forbrugere og medarbejdere.