Erhalte eine Antwort von diesem Arbeitgeber
Dein Lebenslauf und dein Anschreiben, genau auf das zugeschnitten, was gesucht wird.
Aalborg Kommune søger pædagogiske assistentelever til ansættelse i Børn og Unge og Job og Social med uddannelsesstart på hovedforløbet den 18. januar 2027. Uddannelsen varer to år og halvanden måned og kombinerer skole og oplæring.
Som elev får du elevløn, tilknyttet oplæringsvejleder og praktisk erfaring i daginstitutioner, skoler eller specialtilbud, med fokus på udvikling, trivsel og trygge rammer for børn og unge.
Som pædagogisk assistent-elev arbejder du pædagogisk med børn, unge eller voksne - både på normal men også specialområdet. Det er en uddannelse, hvor du skal motivere og støtte andre, samt have fokus på udvikling og trivsel igennem leg og aktiviteter. Uddannelsen som pædagogisk assistent er en erhvervsuddannelse, som tager 2 år og 1 ½ mdr. på hovedforløbet, hvor du veksler mellem skole- og oplæringsperioder.
Vi tilbyder dig en uddannelse, hvor du både teoretisk og praktisk lærer at varetage pædagogisk arbejde. I skoleperioderne bliver du undervist på SOSU Nord i Aalborg, og i oplæringsperioderne arbejder du i en af Aalborg Kommunes daginstitutioner, skoler eller specialtilbud, hvor du får praktisk erfaring med de arbejdsopgaver en pædagogisk assistent udfører. Du vil få tildelt en oplæringsvejleder, som vil vejlede dig i arbejdet med dine oplæringsmål. Du får i oplæringsperioderne - udover arbejdet med dine faglige mål - også mulighed for at opleve at være en del af en arbejdsplads, være kollega, få ansvar og mulighed for læring og udvikling.
Vil du vide mere om at være pædagogisk assistentelev ved Aalborg Kommune, kan du læse mere her: Pædagogisk assistentelev - Aalborg Kommune
Aalborg Kommune, som lige nu søger pædagogiske assistentelever til ansættelse i Børn og Unge og Job og Social - med uddannelsesstart på hovedforløbet den 18. januar 2027.
Du vil få elevløn under hele din uddannelse. Du ansættes efter gældende overenskomst mellem KL og FOA - Fag og arbejde. Din arbejdstid er 37 timer ugentlig.
Ønsker du yderligere oplysninger om elevstillingen, kan du kontakte en af følgende koordinatorer:
Børn og Unge: Mette Jessen tlf.: 9352 0052,mcj-skole@aalborg.dk
Børn og Unge: Maria Flindt,tlf.: 2520 2835,maria@aalborg.dk
Job og Social: Maria Roosewelt, tlf.: 3199 0440,roos-jv@aalborg.dk
Er du den elev, vi mangler, så send din ansøgning senest 8. november 2026. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 47/48.
Forud for endelig ansættelse indhentes der børne- og straffeattest.
Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.